Af grunde jeg ikke skal kede jer med her, befandt jeg mig forleden på den tyske nordkyst, på en fortovsrestaurant i badebyen Binz. Jeg var godt i gang med at fortære en pandestegt sandart og brasekartofler med chilismør, da et ganske særligt møde fandt sted foran mig. Det var et møde mellem to mænd.

Den ene havde siddet og spist aftensmad med sin kone og deres to små børn ved bordet skråt over for mit. Maden så ud til at være sekundær for ham, optaget, som han var, af at holde styr på den mindste af poderne, et spædbarn, der græd og grinede og gylpede til højre og venstre. Han klarede det glimrende.