Det banebrydende performancekollektiv Signa leverer en altopslugende lektion i kynisk næstekærlighed. Det koster at være lidelsesturist i de udsattes liv. Efter 12 timers konfrontation er publikum selv reduceret til posedamestatus.

5 hjerter: Jeg føler mig stadig flået og fedtet ind i et ælte af ubehag og fascination

Ligesom forestillingens udsatte eksistenser får hovedet holdt nede i kummen, bliver publikum opslugt i et lukket system gennem 12 timer.  PR Arthur Köstler.
Ligesom forestillingens udsatte eksistenser får hovedet holdt nede i kummen, bliver publikum opslugt i et lukket system gennem 12 timer. PR Arthur Köstler.
Lyt til artiklen

I dont know shit«, vrænger den forhutlede stodder, der raver rundt i det store område bag det nedlagte Aarhus Amtssygehus og ligner en, der har pisset op og ned ad sig selv på et dårligt trip. Her er ikke megen hjælp at hente for sådan en som mig, der forvildet leder efter indgangen til noget teater. Og dog.

Jeg skulle selvfølgelig bare være fulgt efter stodderen, for lidt senere møder jeg ham som en af performerne i ’Det åbne hjerte’ – og ka’ selv være en stodder, ka’ jeg. Det er netop sagen med teaterkollektivet Signas banebrydende, internationalt berømmede arbejde med deres altopslugende, immersive performanceinstallationer gennem snart to årtier: Grænsen mellem teater og virkelighed begynder at gå i opløsning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her