De 13 meget omdiskuterede atelierer i det ellers bevaringsværdige Holckenhus står ikke og har ikke stået til at redde.
Det synes at være konklusionen på en uges debat om bygningen i København, som den amerikanske kapitalfond Blackstone er i gang med at renovere og ombygge.
Blackstone har fået tilladelse af Københavns Borgerrepræsentation til at ombygge de 13 atelierer i tagetagen, der i 125 år har huset nogle af de største billedkunstnere i Danmark.
I dag er der to muligheder, hvis en bygning skal bevares.
Den kan fredes af Slots- og Kulturstyrelsen, og det sikrer bedst en bevarelse af bygningen. Eller også kan en kommune via en lokalplan sikre bevarelsen, men den har begrænsninger.
En fredning beskytter enkelte bygninger, mens en lokalplan beskytter områder. Det er bybilledet og hovedtrækkene, som er reguleret gennem en lokalplan.
»Bygningsfredningsloven og planloven er to forskellige værktøjskasser, der kan noget forskelligt. Hvis en bygning ikke har kvaliteterne til at kunne fredes, er det i en bevarende lokalplan, den kan beskyttes«, siger Merete Lind Mikkelsen. Hun er enhedschef i Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen, der freder bygninger.
Når Center for Kulturarv vurderer, om en bygning har fredningsværdier, kigger de på tre forhold: kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige værdier.
»En bygningsfredning gælder hele bygningen – inde og ude. Man kan altså ikke nøjes med at frede facaden, en trappeopgang eller et enkelt flot dekoreret rum. Sådan er loven ikke indrettet«, siger Merete Lind Mikkelsen.
I Holckenhus er det ateliererne, som beboerne og kunstnerne nu gerne vil bevare. Da hele bygningen ikke er vurderet fredningsværdig, er den ikke fredet.
Kommunens lokalplan vil normalt kun fokusere på bygningens ydre. Det kunne være med henblik på at bevare bybilledet og det samlede udtryk.
»Kommunen kan lave en bevarende lokalplan, som beskriver, hvilke ændringer man må lave i det ydre. For eksempel hvordan – eller om – der må bygges til, og hvilke materialer og farver der må bruges«, siger Merete Lind Mikkelsen.
En eventuel lokalplan ville ikke have sikret, at de 13 omdiskuterede atelierer i Holckenhus skulle fortsætte som atelierer til kunstnere.
Merete Lind Mikkelsen bekræfter, at Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget anmodning om fredning af Holckenhus. Styrelsen har ønsket flere oplysninger, fordi materialet ikke var fyldestgørende. Der er ikke indledt en fredningssag på nuværende tidspunkt.
Når en borger ansøger om at få fredet en bygning, skal Det Særlige Bygningssyn og Center for Kulturarv være enige om, at bygningen er fredningsværdig.
Det Særlige Bygningssyn består af eksperter og fagfolk udpeget af kulturministeren. Bygningssynet er ikke udpeget endnu af den nye kulturminister, Joy Mogensen (S).
Politisk støtte til flere beføjelser
Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation gav under afstemningen om Holckenhus torsdag aften udtryk for ønsker om bedre muligheder for at bevare bygninger.
Det ønske støtter flere kulturordførere i Folketinget.
»Vi ønsker, at kommunerne har de værktøjer, de har brug for. Der er begrænsninger, når det kommer til, hvor meget de kan gå ind og lave lokalplaner for, hvordan man indretter huset indenfor. Vi vil gerne være med til at give kommunerne flere muligheder«, siger Uffe Elbæk, politisk leder og kulturordfører for Alternativet.
SF’s kulturordfører, Charlotte Broman, er enig.
»Det giver god mening at kigge på, hvor snitfladerne er, i forhold til at kommunerne kan være dygtige i deres byudvikling og samtidig bevare den historik, der er i byerne, som har rigtig stor betydning lokalt«, siger hun.
Allerede under valgkampen til sidste folketingsvalg foreslog Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, i sit valgudspil, at staten inddrages mere for at sikre, at kommunerne i samarbejde med staten passer bedre på bygningerne.
»Man er afhængig af et byråd eller en borgerrepræsentation, der interesserer sig for kulturarv. Det er alt for tilfældigt. Det er derfor, jeg foreslår, at vi må have et mellemled på en eller anden måde, hvor kommuner og stat taler sammen«, siger han.
»Det handler om at bevare. Kommunerne har redskaberne, men de kan se bort fra dem. Og det er det, jeg vil forhindre«.
Kulturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, deler bekymringen.
»Det lader til, at der i sagen er nogle problemer i lovgivningen i forhold til de beføjelser, som kommunalpolitikere har. Det synes jeg helt sikkert, at vi skal have kigget på og give større råderum i planloven«, siger Mai Villadsen.
Der er cirka 9.000 fredede og 350.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark.
Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen (S).
fortsæt med at læse
