En datter og en mor kæmper med had, skyld og skam. Ingmar Bergmans film ’Höstsonaten’ overrasker positivt og stærkt som opera. Men rart er det ikke at opleve.

Psykodrama i Malmø: Så meget smerte kan der være mellem en mor og hendes døtre

Datteren Eva - sunget af Erika Sunnegårdh - og hendes mor Charlotte i skikkelse af Charlotte Hellekant kommer ud af deres låste positioner. Men de når ikke en forsoning. Foto: Jonas Persson
Datteren Eva - sunget af Erika Sunnegårdh - og hendes mor Charlotte i skikkelse af Charlotte Hellekant kommer ud af deres låste positioner. Men de når ikke en forsoning. Foto: Jonas Persson
Lyt til artiklen

Ingmar Bergmans film ’Höstsonaten’ er et kammerspil filmet i nærgående closeups. Omsat til teater virker det. Det har vi set herhjemme. Men hvordan skulle dette drama i nærbilleder om al den smerte, der kan være i relationen mellem børn og deres forældre, kunne blive en opera? Det kan det åbenbart. Tag over til Malmø og oplev det.

Ikke at man har det godt bagefter. Faktisk har man det helt igennem rædselsfuldt. Men det fungerer virkelig, det som komponisten Sebastian Fagerlund og librettisten Gunilla Hemming har fået ud af Bergmans film fra 1978.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her