På papiret kunne det lyde gammeldags og akademisk. En opera fra 1940’erne. Komponeret efter strenge serielle principper, hvor ikke bare melodierne, men alle aspekter af musikken – lige fra, hvor kraftigt den enkelte musiker skal spille, til det rytmiske – er styret af fastlagte mønstre. Men i praksis viste det sig at være alt det modsatte.

Komponisten Luigi Dallapiccola (1904-1975) oplevede uretfærdighederne under Anden Verdenskrig, inklusive trusler mod sin jødiske hustru. Han gik fra at være begejstret for Mussolini til at afsky hans fascisme, og i 1944 begyndte Dallapiccola på en opera, der handlede om det frygtelige, han havde set i nazismen og i Mussolinis fascisme.