Monstrøse kroppe fører ordet i Det Kgl. Teaters løsslupne bud på Symposions hyldest til kærligheden.

Selv Platon ville have spærret øjnene op: De stikker hovedet frem mellem hans ben og hiver i hans lem

Sådan kan kærligheden tage sig ud, når Platon folder sig ud i sansegrotesk nutid.  Foto: Emilia Therese
Sådan kan kærligheden tage sig ud, når Platon folder sig ud i sansegrotesk nutid. Foto: Emilia Therese
Lyt til artiklen

Det er dagen derpå. Faktisk temmelig mange dage derpå, for Platon skrev sit ’Symposion’ for 2.400 år siden. Men her sidder et lille selskab med tømmermænd efter et heftigt drikkelag og fordriver tiden med, at de hver især holder en tale for kærligheden. Det gør de, så det rammer lige i mellemgulvet – både helt korporligt og spot on i forhold til den lille kgl. scene med den eksperimenterende profil.

Det er jo ikke ligefrem det rene post festum-tågede oldævl. Platons hyldest til Eros kan med sin uomgængelige klassikerstatus tværtom siges at have efterladt os i dag med kulturelle tømmermænd. Så stærkt og anderledes blev der tænkt og talt i antikken om den kærlighed, som vi fortsat bøvler med i dag. Hvad mere væsentligt er der at tale om end den mest fundamentale drivkraft i et menneskeliv - Eros er »den ældste af guderne«. Måske er der noget helt andet på spil i vores kærlighedsliv, end vores nutidshjerter og -hjerner gør sig begreb om.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her