Der er tre ansøgere til den dab-kanal, der var tiltænkt Radio24syv.

Ny ansøger vil snuppe kanalen, der skulle redde Radio24syv: Dk4 søger også om at lave dab-radio

Et af dk4's mest populære programmer er 'Jagtmagasinet'. Det er dog uvist, om der er planlagt en radioversion af formatet. Foto: Pressefoto: Dk4
Et af dk4's mest populære programmer er 'Jagtmagasinet'. Det er dog uvist, om der er planlagt en radioversion af formatet. Foto: Pressefoto: Dk4
Lyt til artiklen

Der bliver hård kamp om at få lov til at drive den dab-kanal, som blev skabt for at sikre Radio24syv en mulighed for at overleve.

Onsdag meldte en række lokalradiostationer sig på banen sammen med Roskilde Festival, Nationalmuseet, Vega og en lang række ande kulturaktører.

Roskilde Festival, Nationalmuseet og Vega vil snuppe den nye radiokanal, der skulle redde Radio24syv

Og nu oplyser Radio- og tv-nævnet, at også tv-stationen dk4 har søgt om at få lov til at drive den nye dab-kanal.

»Vi har 25 års erfaring på tv, som vi gerne vil omplante til dab-radio, der tager lytterne alvorligt og sender til alle danskere. Vi vil udbrede det danske kulturliv til hele Danmark«, siger kommunikationschef på dk4, Steen Andersen.

Den nye dab-kanal får 70 millioner kroner i årlig støtte i fire år.

Ansøgningsfristen udløb fredag klokken 12, og Radio- og tv-nævnet har altså nu tre bud at vælge imellem. Hvem der vinder udbuddet og får lov til at drive dab-kanalen meddeler nævnet 22. oktober.

Torben Benner

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her