Uroen og volden fortsætter med at stige på de svenske biblioteker. Det viser en undersøgelse om arbejdsmiljøet på de svenske biblioteker fra DIK, en fagforening for ansatte inden for kultur og kommunikation.
Andelen af bibliotekarer, der har oplevet vold eller voldsomme situationer, er øget markant over de seneste to år – eller siden DIK sidst lavede sådan en undersøgelse. Nemlig fra 24 til 42 procent på skolebibliotekerne og fra 39 til 55 procent på folkebibliotekerne.
På skolebibliotekerne svarer 80 procent af de adspurgte, at de oplever ’social uro’, altså folk, der opfører sig respektløst eller er fulde eller aggressive. Det er en stigning på 21 procent i løbet af de seneste to år, skriver Dagens Nyheter.
På folkebibliotekerne oplever 93 procent af bibliotekarerne social uro, mens det for to år siden gjaldt for 86 procent.
»Det er alvorligt, at næsten alle oplever social uro. Når problemerne vokser, burde færre arbejde alene på bibliotekerne, for det giver en større tryghed, hvis man har kolleger omkring sig. Men 60 procent af bibliotekarerne på folkebibliotekerne oplyser, at de lejlighedsvis arbejder alene«, siger Anna Troberg, talskvinde for DIK, til Dagens Nyheter.
DIK foretog en lignede undersøgelse i 2015 og igen i 2017.
Den nye rapport viser , at problemerne er størst på biblioteker i forstæder til storbyerne. Her oplever 88 procent social uro, mens det gælder for 79 procent på landet.
»Problemerne er større i socialt udsatte områder, hvor der ikke er så mange penge«, siger Anna Troberg til den svenske avis.
Nazistiske og racistiske budskaber
For første gang stiller undersøgelsen også spørgsmål om trusler og vold af racistisk karakter. 36 procent af folkebibliotekarerne og 19 procent af skolebibliotekarerne svarer, at de har oplevet den slags i løbet af de seneste to år. Igen er de mest udsatte folkebibliotekerne i storbyerne og forstæderne. Bibliotekarerne fortæller blandt andet om graffiti og plakater med nazistiske og racistiske budskaber.
»Nogen har også fjernet bøger med antiracistiske og feministiske budskaber og i stedet stillet bøger frem med racistiske og nazistiske budskaber«, fortæller en bibliotekar.
Mange af de adspurgte er positive over for at nægte adgang for folk, som er voldelige eller laver ballade på bibliotekerne, men ifølge DIK’s talskvinde, Anna Troberg, er det ikke løsningen.
»Selvfølgelig skal man kunne smide folk ud, der laver ballade, man vi synes ikke, man skal have karantæne i længere tid. Bibliotekerne har en vigtig demokratisk funktion. Og at nægte folk adgang er at tage sig af symptomerne i stedet for de grundlæggende problemer«, siger hun til Dagens Nyheter.
Og tilføjer, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle er velkomne, og at mange udsatte borgere, som burde have fået hjælp andre steder i systemet, havner der i stedet.
fortsæt med at læse
