Hvor tæt kan man gå på en bombepige? Det har skabt debat, at Teatret Fair Play og Teatret st. tv begge har valgt at sætte sagen om Kundby-pigen op som forestilling. Kritikken, der primært har rettet sig mod Fair Play i Holbæk, som er Kundby-pigens hjemstavnskommune, er især gået på, at man ikke skulle ribbe op i den triste sag, men lade pigen afsone sine 8 års fængsel uden mere spotlight. Selv har hun, der i dag er 19, gennem sin advokat protesteret over for Fair Play, der havde tilsendt hende manus. For hende var problemet, at det ikke var til at skelne sandt fra falsk.
Selv om Teatret st. tv i samarbejde med Mungo Park også benytter sig af doku-fiktion i ’Pigen med bomberne’, har det ikke på forhånd vakt tilsvarende kritik. Men teatrets primære fokus er da heller ikke så meget bombepigen som vores forestillinger om hende, ligesom de ikke lader nogen spille rollen som selve Kundby-pigen.
Men det kunne være hende. Dér står hun på Mungo Park i Allerød i sin lyserøde hættetrøje med rygsæk på og glor på sin mobil. En helt almindelig pige.
Selve det, at det var en almindelig dansk pige på kun 15 år, der havde planlagt at bombe to skoler, sendte jo chok- og fascinationsbølger gennem offentligheden, dengang i 2016 da Kundby-pigen blev anholdt for forsøg på terror.
Det er den sprængfarlige blanding af almindelighed og ekstremisme, som instruktøren Tue Biering og Teatret st. tv sætter spot på med et stærkt Biering-greb: Ind på scenen trasker den ene almindelige 15-årige pige fra Allerød efter den anden som potentiel bombepige, i al deres sårbare, sceneuvante autenticitet. 10 små tændhætter. Det kunne jo have været hende, eller hende …
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
