Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Josh Edelson/Ritzau Scanpix
Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix

Mark Zuckerberg er klar til en retssag, hvis Elizabeth Warren bliver USA's næste præsident. Hun har tilkendegivet, at hvis hun vinder præsidentposten, vil hun forsøge at splitte Facebook op.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afsløret på hemmelig lydfil: Mark Zuckerberg advarer mod demokraten Elizabeth Warren

I en lækket lydoptagelse advarer Zuckerberg om en kommende retssag, hvis Warren bliver den nye præsident i USA og fortsat vil splitte Facebook op.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elisabeth Warren, den demokratiske præsidentkandidat, kan se frem til en stor retssag, hvis hun bliver valgt til næste år.

Det er i hvert fald, hvad administrerende direktør af Facebook, Mark Zuckerberg, siger i en to timers lækket lydoptagelse fra et internt møde med Facebook-ansatte.

»Sådan en som Elizabeth Warren mener, at svaret er at splitte virksomhederne op ... hvis hun bliver præsident, vil jeg vædde på, at vi står med en juridisk udfordring, men jeg vil også vædde på, at det bliver os, der vinder«

Det sker på baggrund af Elisabeth Warrens valgkampagne, hvor hun påpeger, at hun vil splitte større tech-virksomheder som Facebook og Amazon op, da hun mener, at de forhindrer al konkurrence på området. Hun har tidligere udtalt, at større virksomheder som Facebook har »mejet konkurrenterne ned, brugt vores private data for at tjene penge og selv skabt spillereglerne til egen fordel«.

Tech-mediet The Verge offentliggjorde den to timers lange optagelse tirsdag 1. oktober. I lydoptagelsen svarer Zuckerberg på spørgsmål til sine ansatte og siger bl.a.:

»Sådan en som Elizabeth Warren mener, at svaret er at splitte virksomhederne op ... hvis hun bliver præsident, vil jeg vædde på, at vi står med en juridisk udfordring, men jeg vil også vædde på, at det bliver os, der vinder«.

Kampagne mod tech-giganter

Elizabeth Warrens valgkampagne bygger på, at hun vil have »store, strukturelle forandringer«. Kampagnen har derudover betalt for at få et stort reklameskilt sat op ved en togstation i San Francisco, hvorpå der står ’Break Up Big Tech’ i blokbogstaver, ’split de store techvirksomheder op’.

Selv om Zuckerberg siger, at han er klar til kamp i et retssag, mener han ikke, at det er optimalt for firmaet. Om den mulige kommende retssag siger han:

»Men vil det så ikke være surt for os selv? Helt klart. Altså, jeg har ikke lyst til at ligge i en kæmpe retssag mod vores egen regering. Det er ikke lige dér, man ønsker at være. Vi er ikke ligeglade med vores land, og vi vil gerne samarbejde med vores regering om at gøre noget godt«.

Zuckerberg slår dog fast, at han er klar til kamp, hvis Warren prøver at bryde firmaet op:

»Men når det kommer til stykket, hvis der er nogen, der prøver at true noget, der er så eksistentielt, er man klar til at slås til det sidste«.

Warren holder fast

Kort tid efter at mediet The Verge offentliggjorte optagelserne af Mark Zuckerberg, skrev Warren et modsvar til Zuckerbergs udtalelser på Facebook:

»Det, der virkelig vil være ’surt’, er, hvis vi ikke retter op på et korrupt system, der lader enorme firmaer som Facebook udøve ulovlig konkurrenceforvridende virksomhed, trampe på forbrugernes ret til deres private informationer og igen og igen svigte ansvaret for at beskytte vores demokrati«.

To andre kandidater til præsidentposten, demokraterne Bernie Sanders og Amy Klobuchar, har også udtalt, at de kunne overveje at splitte Facebook op. Det har Zuckerberg dog ikke kommenteret i det lækkede lydmateriale.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden