En historisk bevidst violinprofessor fra Köln maser på, mens pianisten Arcadi Volodos når ind til det skrøbelige hos Schubert.

Fem hjerter: Mesterpianist trænger langt ind i mildhedens og resignationens grotter, hvor skridtene lyder dæmpet

Arcadi Volodos finder ind til skrøbeligheden i Schuberts musik og gør hver node klar. Foto: Marco Borggreve
Arcadi Volodos finder ind til skrøbeligheden i Schuberts musik og gør hver node klar. Foto: Marco Borggreve
Lyt til artiklen

Arcadi Volodos er i øjeblikket optaget af Schubert, og publikum herhjemme oplevede det nærmest massivt i år, da den russiske pianist pludselig, efter i flere år ikke at have vist sig, spillede tre steder i Danmark. Blandet andet musik af den lille wienerkomponist, der i begyndelsen af 1800-tallet viste verden, hvad romantisk musik var, efter Haydn og Mozart havde sat den wienerklassiske dagsorden.

På russerens nye album, som udelukkende indeholder musik af Schubert, er hans angrebsvinkel ikke voldsom, sådan som Volodos’ heftige klaverteknik og store bjørnelabber ellers kunne lægge op til. Pianisten har forladt ungdommens virtuose kraftudladninger til fordel for et nyt fokus på pianistisk og musikalsk kontrol, der er næsten overvældende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her