0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De liderlige vampyrer lærer os, hvordan vi bedst overlever novembers mørke

Der løber en slet skjult homoerotisk åre igennem filmatiseringen af Anne Rices vampyrfortælling om Lestat og Louis, som i år har 25-års jubilæum. Af de liderlige vampyrer kan vi lære, hvordan vi bedst overlever november, skriver Mathias Kryger i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Francois Duhamel
Pr-foto: Francois Duhamel

Vampyren Lestat (Tom Cruise) har ikke bare et godt øje til, men også en sød tand, når det gælder den unge Louis (Brad Pitt) i filmen 'En vampyrs bekendelser' fra 1994.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Henrik Nordbrandt tog fejl. November er slet ikke lang nok. Var november virkelig én måned gange fem, som digteren foreslog i ’Håndens skælven i november’ fra 1986, kunne vintermørket for alvor bide sig fast i kroppen som den produktive og samtidig destruktive kraft, der løber som en strøm igennem de mørkeste måneder her halvvejs mod det høje nord: en strøm løbende lige ned i begærets vidunderligt selvdestruktive formørkelse.

Luk skodderne, og lad den liderlighed, som hersker i den grå tid, pulse i takt med vinterlivets bævrende angst for, at lyset aldrig vender tilbage. Om vinteren er vi alle vampyrer. Søde og giftige som mørk rom. Mørke i blod og sind.

I år er det 25 år siden. Tom Cruise med lange lyse lokker. Benet og kold med kindben som knive. Brad Pitt med læber som fløjlsbløde franske konditorkager. Mut og elendig. Og den unge Kirsten Dunst, en hævngerrig tweenager i et dukkebarns krop. En regnbuefamilie fra helvede i filmatiseringen af Anne Rices 1970’er-roman ’Interview with the Vampire’ om vampyren Lestat (Cruise) og hans unge elsker Louis (Pitt) i en campet og kreolsk systatsgotisk genoplivning af vampyrmytologien.

»Livet har mistet sin betydning, har det ikke? Vinen har mistet sin sødme, du bliver syg ved synet af føde, det er, som om alt er meningsløst, ikke sandt?«, siger vampyren Lestat til den sengeliggende og mismodige Louis, som har mistet både hustru og datter i barselssengen. Imens vampyren bevæger sig, som det sultne og liderlige dyr han er, bag et halvtransparent silkeforhængs alt for svage membran mellem de to – den ene opgivende og sort i sindet, den anden død, men levende og ung for evigt. Så siger han: »Hvad hvis jeg kunne give det tilbage til dig? Give dig et nyt liv? Et liv, du ikke kan forestille dig ...«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter