0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fem hjerter: Ny udstilling er en gedigen omgang oldævl. På den gode måde

Det er klogt, smukt og virkelig klassisk, når britiske Tacita Dean fedter sig selv og os andre ind i de ødipale og kosmiske relationer, som findes mellem antikkens mennesker og de tragedier, vi stadig skaber for hinanden. Og Glyptoteket er den perfekte scene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tacita Dean/ Frith Street Gallery London and Marian Goodman Gallery New York and Paris
Foto: Tacita Dean/ Frith Street Gallery London and Marian Goodman Gallery New York and Paris

Filmen igennem fungerer en solformørkelse som en tidsangivelse. Ved halvvejen er den en sort skive.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Antigone’. Noget så dramatisk hedder værket, som spiller hovedrollen i første akt af Glyptotekets nye udstillingsrække, hvor en væsentlig nulevende kunstner indgår i registreret partnerskab med museets faste samling.

Nuvel, ikke det mest originale kuratoriske koncept, verden har set – snarere næsten så klassisk, som det overhovedet kan blive – men både smukt og meningsfuldt forløst i første del af denne udstillingsminiserie i tre afsnit, som det gamle ølmuseum viser hen over de kommende år.

Okay, så. ’Antigone’ af britiske Tacita Dean. Et filmværk med navn efter titelkarakteren i Sofokles’ berømte tragedie om kong Ødipus’ datter-søster, men samtidig, med ødipal (i freudiansk forstand) indfedtethed, opkaldt efter Deans egen søster, som, kan man læse sig til i udstillingen, altså er navngivet efter den græske tragedie-protagonist. Også her næsten så klassisk, som det overhovedet kan blive. Lige ned i den europæiske kulturs klistrede vugge med forestillingen om den græske antik som altings begyndelse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts