Lyt til artiklen
Det er efterhånden længe siden, jeg flyttede hjemmefra, men det er først nu, jeg reelt igen kan sige, at jeg har et hjem.
For hjem bliver det aldrig rigtig, når man flytter fra kollegiebolig til kollegiebolig, bydel til bydel eller indlejer sig for både hele og halve tusind per kvadratmeter hos overivrige Nørrebro-typer, der insisterer på at ’jo jo, sådan er det skam alle steder’, mens man som ung københavner bare gerne vil have fire vægge og et sted at stille sin mikroovn.
