Efter årtier med ungdomsårgange uden nævneværdigt politisk engagement har nutidens unge på kort tid fundet modet til at udtrykke deres frustrationer over samfundet.

Aktivismen er tilbage: Overalt siger unge, hvad de vil med verden – og de vil noget andet

Lyt til artiklenLæst op

03:55

Tre gange de seneste måneder har et ungt menneske stillet sig op på en talerstol, der normalt tilhører ældre generationer.

Den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg, den 28-årige forfatter Jonas Eika og den 22-årige studerende ved navn Harald Toksværd talte alle tre på forskellig vis til magtfulde forsamlinger, og de gjorde det uden at knæle for autoriteterne.

Tværtimod. De gav udtryk for deres frustration, afmagt og vrede over vores samfund og dets politikere og magthavere. Og de er langt fra de eneste.

I øjeblikket sker der en bølge af aktivisme blandt unge, både i Danmark og verden over, siger forskere og iagttagere – og unge selv.

»Generelt er der sket en politisk vækkelse blandt unge. Folk er blevet meget mere politisk bevidste og meget mere kritiske«, siger Esther Michelsen Kjeldahl på 25 år, spritny filosof fra London School of Economics og medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse.

En forening, der på blot halvandet år har spredt sig ud over Danmark med lokalafdelinger i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Haderslev, Silkeborg og Roskilde.

»Frustrationen over de gamle magtstrukturer, der hindrer en positiv udvikling, er et fælles tema blandt ungdommen lige nu«, slår Esther Michelsen Kjeldahl fast.

Også Olav Hesseldahl, stifter af ngo’en Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, har oplevet et markant skifte i det, han kalder unges demokratiske selvtillid, det vil sige troen på, at ens stemme og holdninger betyder noget.

»Det går pissegodt med de unges samfundsengagement. I dag står flere unge ved, at de har en holdning. Og de tør udtrykke den højt«, siger Olav Hesseldahl, der i øvrigt er 34 år.

Olav Hesseldahl er ikke i tvivl om, hvem der har en stor del af æren for ungdommens pludseligt øgede engagement: Den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg, der for nylig af magasinet Time blev kåret som Person of the year, og som i august 2018 begyndte sin skolestrejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm.

Nicoline Christensen, 20-årig digter med aktivistisk udgangspunkt, er helt enig. Hun siger:

»Det var, da Greta Thunberg dukkede op, at vi unge mennesker lærte, at vi ikke er dumme, vi er ikke uuddannede, og der er ingen argumenter for, at vi ikke kan blive taget seriøst i samfundsdebatten«.

Klimaet har generelt engageret unge verden over, men også andre temaer får unge på gaden. Det ser vi i lande som Chile, Libanon, Sudan og Hongkong, ligesom de store ungdomsårgange var afgørende for den prodemokratiske bølge i Sudan, der i april væltede den siddende diktator Omar al-Bashir efter tre årtier ved magten.

»Det er en generation, der kommer til at få en kæmpestor betydning«, siger ungeforsker Jonas Lieberkind (45 år), lektor ved Aarhus Universitet.

»Mit bedste bud er, at de vil ændre måden, man forstår og diskuterer politik på. Ikke bare fordi de er mange, men også fordi de er ekstremt vidende og veluddannede, og fordi de forstår sig selv som politiske subjekter på nye måder«, siger han.

At unge ønsker en helt grundlæggende ændring af, hvordan vi organiserer os og træffer beslutninger, er filosof Esther Michelsen Kjeldahl enig i. På grund af sin skepsis over de gamle fællesskaber og strukturer er hun decideret ligeglad med det skuffende udfald af det nyligt overstående klimatopmøde i Madrid, siger hun. Hun havde ikke ventet andet.

»Det foregår stadig på den gamle måde. Og det er sgu ikke der, forandringen sker. Den sker blandt befolkningen«, siger hun.

Og den unge befolkning er ikke bange for at råbe »Hvor vover I?« om magthavernes mangel på handling i klimakrisen, som Greta Thunberg gjorde, da hun holdt tale for FN’s generalforsamling.

For at beskylde den danske regering for »statsracisme«, som Jonas Eika gjorde i Konserthuset i Stockholm, da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris.

Eller proklamere, som Harald Toksværd gjorde, da han i en stærkt symbolsk aktion erobrede talerstolen til årsfesten på Københavns Universitet som en del af en længere protest mod besparelser og sammenlægninger af fag på humaniora:

»Mens I sidder her med champagne i kappe og kæde, kæmper vi for vores uddannelser. Og vi vil ikke ignoreres«.