2019 sluttede sprogligt som resten af året: med forhandlinger om, hvad man må sige og ikke sige, når det gælder køn og minoriteter.

Sprogforskeren: Der er noget komisk og feminint over en mand, der vimser

Tv-værten Lise Rønne satte gang i en heftig debat, da hun i en kronik i Politiken kritiserede, at en af avisens mandlige anmeldere havde brugt kvindefornedrende udtryk i en anmeldelse af DR-programmet ’Helt lyrisk’, hvor Rønne var vært.  Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix
Tv-værten Lise Rønne satte gang i en heftig debat, da hun i en kronik i Politiken kritiserede, at en af avisens mandlige anmeldere havde brugt kvindefornedrende udtryk i en anmeldelse af DR-programmet ’Helt lyrisk’, hvor Rønne var vært. Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Denne årets sidste sprogklumme skulle egentlig have været et sprogligt vue over det årti, som nu er gået. Tanken var at karakterisere årtiet via Sprognævnets årlige nyordslister fra 2010, hvor vi fik Udkantsdanmark og askesky i forbindelse med vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud, over 2015’s bingewatching og clickbait til 2019’s klimatosse, tykaktivist og krænkelsesparat.

Det ville du nok have hygget dig med i lænestolen her dagen før juleaften. Men nogle gange overhaler den sproglige virkelighed os indenom, og i stedet for julehygge får du nogle sprængfarlige emner som dadaaaa: kønnet sprog og politisk ukorrekte termer om minoriteter. I den forgangne uge er der nemlig to episoder, der har gjort disse temaer sprogligt relevante.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her