0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Donald Trump til verdens tredjerigeste mand: »Åh, nej, de tasker og alle dine andre varer har kostet mig frygtelig mange penge«

Kvinder fra hele verden efterspørger fransk mode og luksus, som dominerer verden, skaber tusindvis af nye jobs og sætter ny rekord med omsætning på 1.000 mia. kroner. Luksusmagnaten Bernard Arnault er i dag verdens tredjerigeste mand.

Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump holder her en Louis Vuitton-taske i selskab med Vuittons CEO Michael Burke og LMVH-CEO Bernard Arnault.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sommer og vinter er scenen den samme foran Vuitton-butikken på Champs-Élysées. Snesevis af overvejende unge kinesere venter i kø for at komme ind i butikken med de verdenskendte tasker, sjaler og bælter. Andre kommer ud derfra med store poser, hvis indhold ofte beløber sig til 10.000-15.000 kroner.

Lidt længere nede ad avenuen drejer store sorte biler med tonede ruder til højre ned ad Avenue Montaigne, hvor de store modehuse ligger fornemt tilbagetrukket.

Her står man ikke i kø. Tjenende ånder venter på de som regel mellemøstlige kunder, som har meldt deres ankomst i forvejen. Hos Dior slipper de ikke fra butikken med en regning på blot 10.000 kroner.

Den skal ofte ganges med ti, og den slags beløb slår ikke til hos juvelererne ovre på Place Vendôme og Rue Royal. Her på Avenue Montaigne og i Vuitton-butikken hersker ingen krise.

Pengene ruller støt og roligt ind i kassen, og det er tilfældet for hele den franske mode- og luksusindustri, hvis omsætning sidste år beløb sig til 154 milliarder euro eller et pænt stykke over 1.000 milliarder kroner.

Det er mere end verdens førende flyfabrikant, Airbus, med 64 milliarder euro (480 milliarder kroner). Bilindustrien kan heller ikke følge med, og mens det i alle henseender går op og ned med flyindustrien, kender den franske mode- og luksusindustri kun én vej: opad.

Lin L. fra byen Xi’An i Kina, hvor hun arbejder som ingeniør i en lokal industrivirksomhed, giver måske forklaringen uden for Vuitton, hvor hun har købt en taske og pung til sig selv og et sjal til sin mor.

»Der er intet ved siden af franske mode- og luksusvarer. Kvalitet og design er uovertruffet, og alle kinesiske kvinder drømmer om de ting, jeg nu har købt«, siger Lin L., der ikke ønsker sit fulde navn i avisen.

Verdenskendte mærker

Så er det sagt, og inden for mode- og luksusbranchen dominerer fire franske grupper, som hver repræsenterer verdenskendte mærker for alt fra modekjoler til tasker, smykker, ure og champagne.

Det drejer sig om Kering med 15 mærker, herunder Gucci og Yves Saint-Laurent, Hermès (lædervarer og tekstil), L’Oréal (kosmetik og parfume), og LVMH med 70 mærker som Dior, Loewe, diverse parfumer, champagne, hoteller, ure og parfumerikæden Sephora. De fire selskaber går under betegnelsen ’les Khol’ – det franske sidestykke til ’gafa’: Google, Apple, Facebook og Amazon.

De fire grupper repræsenterer alene 24 procent af omsætningen af luksusvarer i verden, og denne andel ventes at stige stærkt i de kommende år. Alene mellem 2016 og 2018 var deres vækst tocifret, og sidste år vakte især én begivenhed opsigt.

Det skete, da hovedaktionæren i LVMH, Bernard Arnault, i november købte den verdenskendte amerikanske juvelerinstitution Tiffany på 5th Avenue i New York – kendt fra filmen ’Breakfast at Tiffany’s’– for 14,7 milliarder euro eller 100 milliarder kroner.

Selv for en gruppe som LVMH med en omsætning i 2018 på 350 milliarder kroner er der tale om en stor investering.

Bernard Arnault føjer hele tiden nye perler til sin perlekæde

Den var nødvendig, mener Philippe Escande, økonomiredaktør på avisen Le Monde.

»Bernard Arnault forstår, at verden ændrer sig på ny. Han kender luksusindustrien, så han køber hoteller i paladskategorien. Han stod svagt i smykkesektoren, så han vælger at indtage en af de første pladser der. Bernard Arnault føjer hele tiden nye perler til sin perlekæde«, vurderer økonomiredaktøren.

Plads i ’Air Force One’

Ud over adgangen til det amerikanske marked får Bernard Arnault 300 Tiffany-butikker over hele verden med i købet, og han vil bruge erfaringerne fra 2011, da han købte den italienske smykkevirksomhed Bulgari.

LVMH satsede på nye, elegante butikker på bedre adresser end hidtil, massive reklamekampagner og fornyelse af design og fabrikation. Resultatet er en fordobling af omsætningen.

Bernard Arnault havde allerede overrasket amerikanerne, da han i oktober sidste år åbnede et nyt værksteds- og fabriksanlæg nær Dallas i Texas, hvor de ansatte skal fremstille Vuitton-tasker.

Præsident Donald Trump, som har kendt Bernard Arnault i flere år, deltog i åbningen og beklagede med henblik på præsidentfruens forkærlighed for fransk mode og luksus sig højlydt.

»Åh, nej, de tasker og alle dine andre varer har kostet mig frygtelig mange penge«.

Det siger noget om Bernard Arnaults internationale status, at han og en søn fløj sammen med Donald Trump fra Washington til Dallas i præsidentflyet, ’Air Force One’.

Den franske luksusmagnat

Kort tid inden havde nyhedsagenturet Bloombergs Billionaire Index fastslået, at Bernard Arnault med en formue på 100 milliarder dollars er verdens tredjerigeste mand kun overgået af Microsoft-boss Bill Gates og grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, der hver tegner sig for cirka 109 milliarder dollars på deres konti.

Bernard Arnault forsøgte dog at reducere formuen i et interview i avisen Le Monde.

»Det svarer slet ikke til, hvad jeg har på kontoen. Det er værdien af gruppens aktier. Hvis værdien af aktierne stiger, stiger det hele – og omvendt. Sådan«, lød det fra manden, som trods alt ejer en stor villa i en lukket rigmandsghetto i det 16. arrondissement i Paris, et slot uden for hovedstaden, en villa i Saint-Tropez, en yacht og et moderne privatfly.

Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix

Bernard Arnault - verdens tredjerigeste mand.

Replikken fra den 70-årige milliardær fra Nordfrankrig er typisk. Han er ikke til floromvundne erklæringer. Udadtil optræder han beskedent, men bag det grå og meget lidt flamboyante ydre gemmer sig en benhård og målbevidst forretningsmand.

I årene efter årene på École Polytechnique, der uddanner en del af Frankrigs elite, gik han i faderens fodspor i spidsen for en entreprenørvirksomhed.

Bernard Arnaults liv og karriere tog en vending, da han i 1984 købte den kriseramte nordfranske tekstilfabrikant Boussac. Med i købet var modehuset Dior, og tre år efter overtog han med hjælp fra flere franske storbanker gruppen LVMH.

Det var en sammenslutning af lædervarehuset Louis Vuitton og champagnefabrikanten Moët-Hennessy, som kontrollerer en række kendte champagnemærker.

På 11 år øgede Bernard Arnault gruppens værdi 15 gange, og omsætningen steg med 500 procent. I 1990’erne og 2010’erne er nye mærker inden for mode, parfume, tasker og champagne kommet til, ligesom han som nævnt ejer parfumekæden Sephora og nu flere hoteller.

Hans konkurrent i Frankrig er familien Pinault, som står bag Kering-gruppen med 15 mærker inden for mode, juveler og ure, herunder Gucci, Yves Saint-Laurent og Balenciaga.

Også denne gruppe er i stærk vækst og forsøger at udbrede aktiviteten med nye varesortimenter for at få del i købekraften i den hastigt voksende middelklasse i Asien, ligesom det amerikanske marked også efterspørger europæisk og især fransk luksus.

Vigtige håndværkstraditioner

En af forklaringerne på denne succes er, at kunderne får en følelse af at købe varer med en historie, siger erhvervsanalytikeren Olivier Abtan til magasinet Usine Nouvelle.

»Luksusindustrien har udviklet sig i lokalområder med stærke håndværksmæssige traditioner«, siger han og nævner læderfabrikanter som Hermès fra 1837 og Vuitton fra 1854.

Allerede dengang var deres kufferter og tasker efterspurgt af en økonomisk elite over hele Europa, som ønskede produkter af høj håndværksmæssig kvalitet med rødder i lokalsamfund, som i århundrede havde fremstillet og videreudviklet de samme varer.

I de seneste år har udfordringen været springet fra håndværk til industriel produktion. Men der er ikke tale om samlebånd. Alt bliver fremstillet i hånden, og her kommer udfordring nummer 2: Der er mangel på lædermagere, syersker og andre specialister, og derfor uddanner virksomhederne dem nu selv i egne skoler og værksteder.

»Den franske luksusindustris styrke har været at fastholde fag og industrier med en høj merværdi i lokalområder og samtidig skabe et netværk, som binder dem sammen«, siger erhvervsanalytikeren Joëlle de Montgolfier til magasinet Usine Nouvelle.

Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix

Bernard Arnault fra LVMH, der ofte bliver betegnet som en skånselsløs og benhård erhvervsmand, understreger jævnligt, at luksusindustrien ikke alene overlever, men udvikler sig i et land, hvis industri er ved at uddø.

Virksomheden opretter skoler, værksteder og mindre fabrikker i dele af Frankrig, som er blevet en økonomisk ørken, og LVMH, der beskæftiger 160.000 personer over hele verden, rekrutterer hvert år 13.000-15.000 medarbejdere i Frankrig.

Kunderne i København, Marseille, Shanghai og New York vil have ’Made in France’, og oplevelsen ved at købe begrænser sig ikke til tasken, sjalet, kjolen eller champagnen.

Da Bernard Arnault i 2014 åbnede sit store private kunstmuseum tegnet af arkitekten Frank Gehry i udkanten af Boulogne-skoven i Paris, hyldede det meste af pressen ham som en moderne mæcen – hvilket han – og Pinault-familien fra Kering-gruppen – også er.

Men inde i museet støder de besøgende hele tiden på navnet Vuitton, og det er langtfra tilfældigt, siger forskeren Jean-Michel Tobelem fra Sorbonne-universitet til avisen Le Monde.

»Vi skal ikke glemme, hvem der har betalt, og under dække af en aktivitet som mæcen er vi vidner til et gigantisk reklamefremstød for mærket«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts