0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kulturredaktøren: Hvis jeg havde læst denne bog, havde jeg ikke kapituleret over for mine sure genboer

Hvorfor vi ikke bare lige kan kompensere for fældningen af gamle træer, er for alvor gået op for kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen under læsningen af den amerikanske forfatter Richard Powers Pulitzervindende roman ’The Overstory’, skriver hun i ugens kulturkommentar. ​

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det eneste, der for alvor optager mig i denne tid, er træer. Især de store og gamle. Jeg sniger mig til at røre ved og snuse til træer, jeg passerer på min på vej gennem det fugtige januarmørke. ​​

Årsagen til min besættelse er, at jeg lige har læst ’The Overstory’ af den amerikanske forfatter Richard Powers. Der er masser af dramatiske menneskeskæbner i den pulitzervindende roman, som endnu ikke er oversat til dansk, men træerne har hovedrollen.

Faktisk er det forkert at tale om hovedroller, for en af Powers’ gennemgående pointer er, at alt, der lever og ånder på kloden, er forbundet i ældgammel, gensidig afhængighed. Vi mennesker er her kun et hektisk øjeblik sammenlignet med træernes tålmodige tidshorisont. Men på den lange bane er alt levende forbundet, og det kan kun sammenkoblingen af kunst og videnskab få os til at forstå på et dybere plan. At kunst kan give begreber som biodiversitet liv, er ’The Overstory’ et lysende eksempel på.

Powers’ monumentale økofabel har revet op i et gammelt sår – et dødeligt svigt fra min side over for et højt, gammelt fyrretræ. Indtil for ti år siden stod det stille i hjørnet af vores have, men det skyggede en smule i vores sure genboers baghave. Efter flere års undvigende adfærd blev jeg til sidst trængt op i en krog, hvor kun kamp eller kapitulation var muligt.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter