0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Syngespil om sexslaver skuffer: Hvorfor overhovedet opføre et værk, hvis man ikke tror på det?

Som publikum ender man med at blive irriteret over Den Jyske Operas forsøg på at undgå racisme, sexisme og voldsparathed i ’Bortførelsen fra seraillet’ – Mozarts gamle stykke om sexslaver og muslimer i Tyrkiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Bach
Foto: Anders Bach

Cassandra Lemoine og Hakan Tirasoglu i en scene fra 'Bortførelsen fra seraillet'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Engang hylede publikum i Wien af grin over Mozarts ’Bortførelsen fra seraillet’. I dag skal man være meget interesseret i Mozarts gamle syngespil for overhovedet at vide, at et serail var et harem.

Men altså, dengang i 1780’erne var det sjovt at høre en teaterforestilling med talt dialog og indlagte sangnumre, som handlede om unge englændere, der var solgt som sexslaver til en rig tyrkisk – det vil sige muslimsk – levemand.

Publikum grinede, når denne pashas afstumpede opsynsmand sang om, hvordan han ville tortere, brænde, lemlæste, halshugge og dræbe de unge vesterlændinge. I 1780’erne havde befolkningen i Wien stadig en klar bevidsthed om, hvordan de havde kæmpet for at forhindre tyrkerne med deres krumsabler i at indtage byen.

Men hvad stiller man op med Mozarts ’Bortførelsen fra seraillet’, når teksten set med vore dages øjne er fremmedfjendsk, islamofobisk og sexistisk? Også selv om pashaen faktisk afslører sig som et ægte oplysningstidsmenneske, der ender med at slippe slaverne fri, fordi den af kvinderne, han har forelsket sig i, ikke vil have ham?

Det er interessant at se, hvordan problemet løses. Forrige år var der stærke reaktioner, da Canadian Opera Company havde fjernet den gamle tekst fra Mozarts værk og erstattet den med nyskrevne alvorlige scener. For at forhindre »casual racism«. I Genève havde de for nogle uger siden premiere på en anden ny opsætning, hvor den gamle tekst er erstattet med romantekster af den tyrkiske forfatter og menneskerettighedsaktivist Asli Erdogan. Fordi originalen fra Mozarts tid ifølge instruktøren og dirigenten simpelthen ikke kan opføres i dag.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce