0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

En amerikansk journalist er blevet suspenderet fra Washington Post efter at have tweetet om den nu afdøde basketballspiller Kobe Bryants voldtægtsanklagefra 200

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Avis hjemsender journalist efter tweets om voldtægtsanklage mod Kobe Bryant

Den amerikanske journalist Felicia Sonmez er blevet suspenderet fra Washington Post efter at have tweetet om den nu afdøde basketballspiller, Kobe Bryants, voldtægtsanklage. Medarbejdere på avisen kritiserer ledelsen i åbent brev.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Søndag døde den 41-årige amerikanske basketballspiller og sportslegende, Kobe Bryant, i et helikopterstyrt.

Tabet af en af USA’s største sportsikoner har affødt reaktioner fra hele verden, og han er blevet hyldet af folk så forskellige som præsident Donald Trump, sangeren Justin Bieber og golfspiller Tiger Woods.

Men Washington Post-journalisten Felicia Sonmez valgte ikke at hylde sportsikonet. I stedet delte hun på sin Twitter-profil en artikel fra 2016 fra det amerikanske medie The Daily Beast, der beskriver en gammel voldtægtsanklage mod Bryant.

Nu er journalisten blevet suspenderet fra sin arbejdsplads, skriver Rolling Stone.

Det er vores ansvar som en nyhedsorganisation at reportere om sandheden, som vi kender den – om figurer og institutioner, både populære og upopulære

Washington Post forklarer, at avisen er i gang med at undersøge om Sonmez har handlet i strid med avisens politik om medarbejdernes brug af sociale medier. De ønsker ikke at uddybe nærmere over for Rolling Stone.

Hjemsendelsen har fået en læng række af avisens medarbejdere til at skrive et åbent brev, hvor de kritiserer ledelsen. De forstår, at timerne efter Bryants død er en særlig sårbar tid at skrive om voldtægtsanklager, men fastholder, at det er journalisters opgave at reportere:

»Det er vores ansvar som en nyhedsorganisation at reportere om sandheden, som vi kender den – om figurer og institutioner, både populære og upopulære« skriver medarbejderne fra Washington Post.

Voldtægtsanklagen mod Kobe Bryant

Voldtægtsanklagen mod Kobe Bryant i 2003 blev dækket i den brede offentlighed og kulminerede med, at basketballspilleren blev tiltalt for seksuelt overgreb. Sagen blev dog droppet, fordi den 19-årige kvinde, der anklagede Bryant, nægtede at vidne i retten.

Ifølge Rolling Stone skyldtes det, at hun i flere måneder op til var blevet mobbet i pressen.

Artiklen fra The Daily Beast, som Washington Post-journalisten Sonmez delte på Twitter søndag, gennemgår de gamle retsdokumenter og beskriver i detaljer kvindens version af, hvad der skete på natten 30. juni 2003 på et hotel, hvor kvinden arbejdede i Colorado. Ifølge kvinden inviterede den 24-årige Byrant hende med ind på sit værelse, hvor hun kyssede med frivilligt ham. Herefter tvang han hende til at have sex imod hendes vilje, har den 19-årige fortalt til politiet.

En hospitalsundersøgelse viste efterfølgende, at kvinden havde flere rifter i underlivet, og Bryants t-shirt havde blodpletter, der matchede kvindens DNA.

I interviews med politiet forklarede Bryant, at de havde haft sex den nat i 2003, men at det efter hans opfattelse skete med begges samtykke.

Bryant har udtalt sig offentligt om sagen, og han har anerkendt sit utroskab ved en pressekonference, men basketballspilleren har altid fastholdt sin uskyld og kaldt anklagerne for falske.

Flere tweets om voldtægtsanklagen

Sonmez skrev ikke noget tekst i det første tweet, hvor hun blot delte linket til artiklen om voldtægtsanklagen.

Men herefter tweetede hun, at hun på baggrund af den første opdatering havde modtaget flere trusler og hademails. Hun opfordrede også til at læse artiklen ved blandt andet at skrive: »Enhver offentlig person er værd at huske i sin helhed«.

Somnez har slettet sit tweet igen, men journalist Matthew Keys har taget et skærmbillede af det.

Annonce

Herefter offentliggjorde Sonmez en af de trusler, hun havde modtaget på mail med afsenderens fulde navn og blev hjemsendt af ledelsen på sin avis.

Man kan læse alle de tweets, hun skrev op til suspenderingen – de er samlet her.

Chefredaktør på Washinton Post, Tracy Grant, skriver til Rolling Stone, at Sonmez er blevet suspenderet, fordi de er ved at undersøge, om Sonmez’ tweets om Kobe Bryant er i strid med avisens politik, når det kommer til medarbejdernes brug af sociale medier, men Grant ønsker ikke at svare på uddybende spørgsmål om sagen.

Der bliver nu spekuleret i, om det netop skyldtes, at hun delte det fulde navn på en afsender, at hun blev hjemsendt.

Læs hele det åbne brev fra medarbejderne her.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…