0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Susan Fryland fik nedsat sin straf med 1 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Straf nedsat: Landsretten fælder dom i spektakulær sag om bedrageri

Susanne Fryland blev kendt skyldig i ankesagen om svindel med film- og tv-branchens rettighedsmillioner. Og fik straffen nedsat med et år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en af de største skandalesager i den danske advokatbranche, der i dag kl. 12 blev fældet dom over i Østre Landsret.

Begge tiltalte, Susanne Fryland og Lars Halgreen, blev kendt skyldige for skyldnersvig. Fryland blev også kendt skyldig i bl.a. mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

Sagen handler om Johan Schlüter Advokatfirma, hvor advokaterne, som var ansat til at administrere og fordele kunstnere og filmskaberes rettigheder, tog mange flere penge, end de havde ret til for deres arbejde i perioden 2011-2014.

Susanne Frylands dom på fem et halvt år i Københavns Byret blev nedsat til fire et halvt år, da landsretten ikke mente, at anklagemyndigheden havde ført bevis for, at hun var skyldig i skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Tiltalen blev derfor ændret til det mildere ’skyldnersvig’.

Hverken Susanne Fryland eller hendes advokat ønsker at kommentere dommen over for Politiken.

Dommen blev afsagt uden retsmøde og sendt skriftligt til parterne.

Anklagemyndigheden er tilfreds med dagens dom, siger Andreas Myllerup Laursen, senioranklager ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Men den hovedtiltalte har fået sin dom nedsat med et år i landsretten. Hvad har du af kommentar?

»Overordnet er vi meget tilfredse med dommen. At den er sat ned med et år skyldes, at beløbet i forhold til mandatsvig er blevet sat ned til 85 mio. kr. mod de 100 mio. kr, der var tale om i byretten. Det tager vi til efterretning, men der er stadig tale om en hård fængselsstraf, som vi er tilfredse med«, siger Andreas Myllerup Laursen.

Anklagemyndigheden formåede ikke at føre bevis for tiltalen om grov skyldnersvig, lyder det i dommen?

»Man skulle forsøge at fastlægge, hvad de tiltalte havde af opfattelse i forhold til værdisættelse. Her nåede vi ned under skillelinjen på omkring 500.000, hvilket gør, at tiltalen falder fra skyldnersvig af grov beskaffenhed til skyldnersvig. Vi tager til efterretning at Landsretten har vurderet det sådan. Det afgørende for os er, at der er domfældt for skyldnersvig«.

Revisor nedsatte beløb

Ved Københavns Byret blev der fældet dom i sagen i juni 2018. De tre tiltalte blev kendt skyldige, men kun Johan Schlüter selv accepterede dommen, mens de to øvrige partnere i firmaet - Susanne Fryland og Lars Halgreen - valgte at anke.

I Østre Landsret har der været tale om en bevisankesag, hvilket betyder, at sagen har været en gentagelse af den, der allerede én gang er blevet ført i byretten med det samme materiale og sagsgennemgang.

Eneste større forskel ankesagen har været udmeldingen af en skønsmand, en revisor, der har gennemgået tallene i de komplicerede regnskaber og afleveret en rapport til retten. Det har medført, at anklagen om svindel på ikke mindre end 100 mio. nu er nedsat til ikke mindre end 85 mio. kr.

Det afgørende for forsvaret har været at argumentere for, at tiltalte Susanne Fryland har handlet uden forsæt. Altså at hun har udbetalt enorme honorarer i god tro, mens anklagemyndigheden har forsøgt at påvise, at det er gjort med fuldt overlæg.

Susanne Fryland har været på fri fod siden domfældelsen i Københavns Byret i juni 2018, og kan nu se frem til afsoning i fængsel. Lars Halgreen blev i Byretten idømt betinget fængsel i 9 måneder, men fik i Østre Landsret straffen nedsat til til betinget fængsel i 6 måneder.

Susanne Fryland var tiltalt for fem forhold: skyldnersvig, for at afgive urigtige oplysninger, for mandatsvig og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed og for at have overtrådt selskabsloven om ulovlige selskabslån.

Opdateret 13.45

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden