0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fra PR-video
Foto: Fra PR-video

Kapitel 4: Hun var dronning af Slagelse

Den værdifulde rettighedsforretning rykker til Slagelse, hvor Johan Schlüters højrehånd bliver erhvervslivets dronning. Nærmest alt er tilsyneladende muligt for Susanne Fryland. Lige indtil hun en dag pludselig forlader det hele sammen med 20 medarbejdere. Nu mangler der over 100 millioner kroner.

Ingen kunne være i tvivl den efterårsaften i 2013 i Frederiksberg Haves smukke Brøndsal. Hende Susanne Fryland kunne virkelig noget særligt:

Omkring et kæmpe harlekinmønstret bord sad over 100 mennesker bænket i deres fine tøj, mens tjenere i hvide skjorter og med butterfly serverede eventyrlige anretninger stukket på mikadopinde og skænkede mousserende vin. Aftenens tema var eventyret om ’Den grimme ælling’, og oppe på kæmpebordet optrådte jazzmusikere, skuespillere og balletdansere af den allerfineste slags. Men det var ikke engang det vildeste.

Det vildeste var, at alle gjorde det gratis: De gjorde det for at samle penge ind til at genåbne det lukkede børnehjem i Skodsborg og give nogle stakkels børn mulighed for at få et bedre liv. Lederne af hjemmet gik op på bordet og holdt en tale, og også Susanne Fryland, denne lave og smittende energiske arrangør af det hele, trådte op på scenen. For mange var denne oktoberaften nærmest magisk.

Børnehjemmet i Skodsborg var en af Susanne Frylands hjertesager. Hun ville hjælpe hjemmet tilbage til livet og få erhvervsliv, politikere og kulturliv til at støtte op. Inger Thormann, som havde været psykolog på hjemmet i Skodsborg i 30 år, syntes, at det var helt fantastisk.

»Hun havde meget store visioner og er i det hele taget et helt fantastisk positivt menneske«, siger hun i dag om Susanne Fryland. »Selvfølgelig med store armbevægelser, men så idérig og sød en person«.

Og ja, Inger Thormann har da godt læst, at selv samme Susanne Fryland nu er sigtet for underslæb, er erklæret konkurs og af sine egne partnere i Johan Schlüter Advokatfirma beskyldt for at være storsvindler og hovedkvinden bag et bedrageri af millioner og atter millioner af filmbranchens penge.

Men hun ved også, at ingen er dømt i sagen, og at man uanset hvad godt kan være taknemmelig for det gode, som Susanne Fryland udrettede i de år, da hun var dronning af Slagelse og nærmest kunne fikse alt.

»Uden hende var vi ikke der, hvor vi er i dag. Hun satte virkelig fut i det«, siger Inger Thormann.

Og så er vi vist i fuld gang med at karakterisere Susanne Fryland, en af de to hovedpersoner i den spektakulære sag om de op mod 188 millioner forsvundne rettighedskroner, som satte film- og tv-producenterne på den anden ende og fik topadvokaten Johan Schlüter til at vælte. Hun var en kvinde, som kunne sætte gang i ting.

Fra PR-video
Foto: Fra PR-video

Et eventyr på facaden

Det opdagede de godt i Slagelse, da Fryland i efteråret 2009 åbnede sin virksomhed i den vestsjællandske kaserneby. Oven på et betontungt butikscenter i Jernbanegade sad otte ansatte og gloede på rulletekster dagen lang og noterede navnene i detaljerede skemaer. På den måde høstede de data, som kunne sikre, at hundredvis af millioner rettighedskroner fra tv-udbyderne kunne havne i de rigtige lommer hos blandt andet film- og tv-producenter i Danmark og udlandet.

Susanne Fryland, partner i og medejer af Johan Schlüter Advokatfirma, stod i spidsen for at løse den nye opgave, og hun virkede da også som den helt rigtige, for gennem knap to årtier havde hun og hendes team forvaltet over 1 milliard rettighedskroner, som blev sendt videre til danske og udenlandske filmproducenter. Det var foregået fra Johan Schlüter Advokatfirma i København, men nu var det tid til at udvide butikken.

I Slagelse voksede virksomheden hurtigt, og i det lokale dagblad Sjællandske kunne man i januar 2011 læse, hvordan Registrering Danmark var gået 4 fire til 16 medarbejdere og havde store planer om at være 50 ansatte om et lille år. Derfor rykkede Registrering Danmark til en af byens fede adresser, det store grå hus i Slotsgade med atrium fra stuen til 1. sal.

I dag er lokalerne tomme, og et stort banner fra Nybolig annoncerer, at de 474 kvadratmeter nu er til leje.

Men da det var på toppen, arbejdede omtrent 60 mennesker i firmaet, og der var både telemarketing, fundraising, ledelse, konsulentarbejde, virksomhedsopkøb, ja, ideerne fløj rundt i luften, og Susanne Fryland havde styr på det hele, kunne man læse i Sjællandske: »Det er kun vi andre, der bliver forpustet«, sagde formanden for Slagelse Erhvervsråd muntert, da han i slutningen af 2012 overrakte byens nystiftede iværksætterpris til en stolt og ydmyg Susanne Fryland.

Hun blev hurtigt et nøgleperson i byens erhvervsliv og fik en række bestyrelsesposter. Den dag i dag er hun en del af bestyrelsen i Business Slagelse, hvor formand Torben Kjerulff kalder hende et »meget positivt pust, der kom til Slagelse«.

Og det var også et vidunderligt sted, hun drev, siger tidligere medarbejdere: Hver dag lavede alle de glade kolleger fælles gymnastik og samledes så om den lækreste frokost, som en ansat havde hentet næsten 100 kilometer væk i Johan Schlüter Advokaters kantine på Højbro Plads i København. Der var briefing og morgenmad hver mandag og sommerfest og julefest, og alle fik bunker af julegaver, og de kunne altid få fribilletter til FC Vestjællands kampe.

Det var kort sagt et fedt sted at arbejde. Som en tidligere ansat i dag bemærker, var det også »for godt til at være sandt«.

Tidligere ansatte og samarbejdspartnere er ikke meget for at stå frem, men de taler næsten alle sammen varmt om Susanne Fryland, lederen, der konstant fandt på nye initiativer. Der var et børnehjem i Skodsborg, som skulle reddes, fodboldklubben skulle have en ny slagsang, og der skulle hentes sponsorer hjem, og hvad med at importere bæredygtige cykler fra Bangladesh og holde netværksarrangmententer med erhvervsforbindelser fra Indien?

Man kunne også sælge bidsler og lave hjemmesider, arrangere Slagelse Festuge og være manager for sangerinden Kristine Boelskifte, som ønskede sig en solokarriere. Men den succesfulde leder bar tilsyneladende på lidt af en hemmelighed: Rent økonomisk var de nye erhvervseventyr et hul i jorden.

Pludselig skulle låsene skiftes

Over for det grå hus i Slotsgade i Slagelse ligger der i dag endnu flere kontorlokaler, som Susanne Fryland måtte tage i brug, da antallet af ansatte flød over Slotsgades bredder. Og her holder resterne af hendes gamle virksomhed til. For der bliver fortsat registreret rulletekster og fordelt millioner af kroner til producenterne fra Slagelse – hele systemet, som Johan Schlüter og Susanne byggede op, kører nu videre under andre ejere.

Herinde sidder Pia Ekberg ved et mødebord, en munter kvinde, som elsker data og i 18 år har delt rettighedspenge ud til producenter. Hun har også arbejdet tæt sammen med Susanne Fryland i alle årene og med tiden fået ansvar for at køre maskinrummet, mens Fryland fik travlt med nye forretningseventyr.

Hvis nogen var kommet i starten af 2015 og havde sagt, at det her ville ske, havde jeg sagt: Smut, det tror jeg simpelthen ikke på

»Hvis nogen var kommet i starten af 2015 og havde sagt, at det her ville ske«, siger Pia Ekberg.

»Så havde jeg sagt: Smut, det tror jeg simpelthen ikke på«.

Sagen om de forsvundne millioner – 188, siger revisorer fra Deloitte – er langtfra afgjort, og derfor vil Pia Ekberg ikke forholde sig til hverken forbrydelse eller skyld. Hun kan bare sige, at det var spændende at se forretningen vokse, og at hun i øvrigt ikke blandede sig i den del. Nej, hun sørgede blot for, at der blev fordelt penge til de rette producenter, men havde ikke adgang til de konti, hvor pengene kom ind.

Det havde Susanne Fryland til gengæld, og beskyldningen i producenternes revisorundersøgelse lyder nu, at hun tilsyneladende udnyttede adgangen til pengetanken og brugte millioner af producenternes penge på sig selv, sine partnere, på velgørenhed og på en række ufrugtbare erhvervseventyr.

»Der var mange, der kom rendende i tide og utide hernede. Susanne Fryland var vellidt og havde et stort netværk, som blandt andet talte borgmesteren i Slagelse«, siger Pia Ekberg. Borgmester Stén Knuth (V) vil dog ikke lade sig interviewe om sagen.

Pia Ekberg fortæller videre. Om hvordan der i sommeren 2015 begyndte at ske mystiske ting. En dag midt i juni kom der en bunke opsigelser fra medarbejdere i de afdelinger, som Susanne Fryland stod for. De, der solgte hesteprodukter, de der arbejdede med fodboldklubben, de, der lavede velgørenhed og telemarketing og alverdens andre ting, havde pludselig fået job i et andet firma fra 1. juli. Det hed Fryland ApS, og var Susanne Frylands egen virksomhed. Samarbejdet med hendes partnere inde i advokatfirmaet på Højbro Plads fungerede ikke, lød forklaringen fra Fryland.

Noget lignende har Susanne Fryland fortalt til andre samarbejdspartnere i den periode, lyder det fra en kilde, som vil være anonym. At det ikke var en god forretning for Fryland at være med i advokatfirmaet, og at hun altid skulle have penge med derind. Ifølge en Deloittes revisionsrapport blev der overført store beløb fra Slagelse til Johan Schlüter Advokatfirma.

Men det vidste Pia Ekberg ikke noget om, hun syntes bare, at det var »pisseirriterende«, at direktøren i det skjulte havde fået ansatte til at sige op i det firma, som normalt stod for åbenhed. Og så en tirsdag aften, 30. juni sidste år, kørte Pia Ekberg mod sit sommerhus i Vordingborg. Omkring Næstved ringede telefonen, og de nye ejeres advokat spurgte:

»Kan du køre tilbage og skifte låsene?«.

Så det gjorde Pia Ekberg. Og sent samme aften offentliggjorde Producentforeningen en meddelelse om, at at der var forsvundet over 100 millioner kroner af producenternes penge, og at de havde bedt politiet se på sagen.

Hos Susanne Fryland

Cirka to en halv kilometer fra Registrering Danmark ligger på Holbækvej 11 en grå kasseformet bygning. På postkassen står der stadig Fryland ApS. Det var her, Susanne Fryland flyttede omkring 20 medarbejdere til, så de kunne fortsætte deres projekter. Der i sommeren 2015 skrev aviserne løs om skandalen med de forsvundne film- og tv-penge og om Susanne Fryland, der var blevet bortvist fra Johan Schlüter Advokatfirma og meldt til politiet af sine egne partnere. Da gik det op for Susanne Frylands hold af flyttede medarbejdere, at noget var galt.

»Hun kunne ikke styre det længere«, fortæller en tidligere ansat under betingelse af anonymitet.

Og mens hele korthuset væltede, stod hun stadig op og sagde, at det bare var en lille ting, og at vi nok skulle klare den

»Og mens hele korthuset væltede, stod hun stadig op og sagde, at det bare var en lille ting, og at vi nok skulle klare den«.

Den tidligere ansatte undrer sig i dag over, at Susanne Fryland blot kørte på, selv om hun måtte kunne se, at firmaet var på vej mod afgrunden. Ret hurtigt efter flytningen fik de ansatte ikke længere udbetalt deres løn, og i slutningen af november var firmaet konkurs.

I begyndelsen af 2016, da Politiken er forbi Holbækvej 11, står alting stadig som dengang, da der var liv. Skrivebordene, de farvestrålende malerier, det runde tæppe i indgangspartiet. Alt, selv en guldplade fra Sissel Kyrkjebø, hænger og ligner noget fra en normal arbejdsplads. Men det hele er nu afmærket med gule sedler – det er auktionsnumre. Og i et vindue ligger et brev fra Skifteretten i Næstved, en konkursbegæring.

Vi kører mod sydøst mod Tystrup Sø syd for Sorø, drejer ind ad en lang vej mellem markerne. En stor rød hestestald rejser sig for enden af vejen. Bagved, ved stuehuset, holder en mørk Porsche Cayenne, og inde i huset sidder Susanne Fryland. Hun lukker døren op, afviser os venligt, lukker døren igen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden