0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EHRBAHN JACOB
Foto: EHRBAHN JACOB

Kapitel 5: Imperiet synker i grus

En sommerdag i 2015 går det op for de ansatte hos Johan Schlüter Advokatfirma, at noget er helt, helt galt. I dag står filmbranchens foretrukne advokat sigtet i en kæmpesag om bedrag. Men han kommer aldrig til at stå i en retssal, siger han.

Johan Schlüter Advokatfirma var ikke som de andre.

På Højbro Plads kunne de ansatte spise lange frokoster i Københavns bedste kantine og spille bordfodbold. De kunne arbejde hjemme, hvis familien havde brug for det, eller tage barsel, uden at der blev hævet et øjenbryn. Samtidig var der et højt fagligt niveau. Så ikke nok med, at Johan Schlüter Advokatfirma havde ry som et af de førende selskaber, når det kom til ophavsret, så var det også et varmt, menneskeligt og fedt sted at være, fortæller tidligere medarbejdere.

Det var, så andre folk i branchen lykønskede én, hvis man blev ansat der.

Fælles for de tidligere ansatte er nu, at de ønsker at være anonyme, ingen vil have deres navn forbundet med et konkursramt firma, der er trukket ind i en skandale om millioner af forsvundne rettighedskroner. Men det ændrer ikke på, at de havde en dejlig tid.

»Advokatbranchen er fuld af assholes, kynikere og idioter, men hos Johan Schlüter var der vanvittig god stemning mellem partnere, fuldmægtige og studenter«, siger en.

Det er mig, der har lavet det hele. Det er mig, der har skabt og stiftet det hele

Enkelte ansatte nævner også, at man generelt arbejdede en del mindre end i andre store advokatvirksomheder. At kontorerne var forladt klokken 17. Allerede dengang undrede en af de ansatte sig over, hvordan det kunne hænge sammen økonomisk.

Advokatfirmaet var også anderledes på andre fronter: Hvert år var det sikret en stor omsætning uden at skulle føre sager. Lukrative aftaler om administration af rettighedspenge for film- og tv-producenterne sikrede en stor del af pengestrømmen. Men det særlige ved firmaet stopper ikke der. For Schlüterfolkene var også meget interesserede i at investere i andre forretninger.

Største investeringseventyr var antipirat-teknologien Dtecnet, som kunne finde ud af, hvor meget ulovlige filer blev delt på nettet. Da det blev solgt til et amerikansk firma i 2011, blev alle medarbejdere i Johan Schlüter Advokatfirma inviteret til Rom. Dagbladet Børsen skønnede, at firmaet var solgt for over 100 millioner kroner.

»Jeg tror ikke, at der er nogen advokatfirmaer, der på samme måde som os er gået ind i den slags ting«, siger Johan Schlüter i dag.

I det lys var det ikke så mærkeligt, at søsterselskabet Registrering Danmark, som stod for at håndtere film- og tv-producenternes mange rettighedspenge, kastede sig ud i en masse erhvervseventyr fra eksport af grønlandsk gletsjervand til Indien og til etablering af flydende kollegieboliger – det var simpelthen en del af ånden.

Vejen til konkurs

Men den gode stemning krakelerede, da medarbejderne søndag 28. juni fik en mail fra ledelsen. Alle var indkaldt til møde i kantinen på Højbro Plads næste morgen klokken ni.

Her fik de besked om, at en stor del af medarbejderne – 17 – skulle fyres. Firmaet var kommet ud i store økonomiske problemer. Partneren Lars Halgreen, som kom direkte fra en samtale med banken, førte ordet: Sagen var den, at de havde mistet halvdelen af deres omsætning, for den lukrative aftale om administration af film- og tv-producenternes millioner af rettighedskroner var opsagt, og et par andre kunder var også på vej ud.

Der var sket noget forfærdeligt, kunne de vantro medarbejdere forstå:

Det hele var foregået i Registrering Danmark i Slagelse, der fordelte de små 200 millioner kroner årligt til producenterne. Og det var her, at medejer, partner, Johan Schlüters højre hånd og reservedatter, Susanne Fryland, havde regeret siden 2009. Nu var det altså klart, at der var foregået ting, som ikke burde være sket – penge var forsvundet ned i de forkerte lommer. De øvrige partnere havde intet vidst, Susanne Fryland havde bedraget dem alle, lød det.

Så fik medarbejderne udleveret en plan over, hvilken partner de skulle snakke med og hvornår. Her ville de få at vide, om de stadig havde et job. Men blandt de fleste af de fremmødte bredte der sig en stemning af, at de hellere måtte se efter nyt arbejde uanset hvad.

Mange gik på sommerferie for aldrig at vende tilbage. Halvandet døgn efter fyringsrunden kom det ud, at producenterne mente, at de var blevet snydt for ikke under 100 millioner kroner. De tilbageværende ansatte frygtede, at deres egen troværdighed skulle smuldre med firmaets. Som én bemærker, virkede det ikke troværdigt at anklage en modpart for at bryde loven, når man skrev på brevpapir med Johan Schlüter Advokatfirmas navn på. Den tillid, styrke og ordentlighed, som navnet havde stået for, var væk. Uden rigtigt at tale sammen om det listede en masse advokater over i andre firmaer og tog deres kunder med.

Til sidst stod det klart, at Johan Schlüter Advokater ikke kunne betale udgifterne længere.

Alt har sin tid, og nu er den her tid gået, sagde Johan Schlüter på et møde i efteråret til de resterende medarbejdere, og så begærede han sammen med partneren Lars Halgreen sit livsværk konkurs.

Samme dag, som skifteretten afsagde konkurskendelse, fik Johan Schlüter besøg af den lokale præst, der syntes, at han ville give ham nogle trøstende ord med på vejen.

Præsten fortalte historien om, hvordan Karen Blixen, da hun var gået konkurs med sin afrikanske farm og forlod Kenya, fik en kuvert af sin kok, Kamante, som hun først måtte åbne i sit mest lykkelige eller mest ulykkelige øjeblik. Kuverten åbnede hun flere år senere, da hun var ør af lykke over at blive fejret og hyldet i New York for ‘Syv fantastiske fortællinger’: »Even this won’t last«, stod der.

JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

Selv dette varer ikke ved.

»Sindssygt og urimeligt«

Men problemerne var ikke slut for Johan Schlüter. I november bad Kammeradvokaten, der er kurator i konkursboet, bagmandspolitiet undersøge en sag med direkte forbindelse til ham. Uden at producenterne tilsyneladende var orienteret, var der overført penge fra en af deres konti – fra foreningen CAB – til en såkaldt klientkonto hos advokatfirmaet. Og fra den klientkonto var der hævet penge til at betale for udgifter i forbindelse med Johan Schlüters sag i Frankrig. En klientkonto er normalt hellig. Her står betroede midler, som ikke må bruges af advokatfirmaet.

Pludselig hører jeg om noget, hvor rettighedshavernes penge er blevet taget. Det følte jeg mig ansvarlig for

I december blev Johan Schlüter erklæret personligt konkurs, fordi kurator mente, at der var penge at hente i hans og konens store lejlighed på Esplanaden. Den er nu genstand i et juridisk slagsmål, da den egentlig tilhører Schlüters hustru, men på grund af en gammel fejl omkring en gaveægtepagt kan siges at tilhøre ham.

»Det er så sindssygt og urimeligt, de vil jo ruinere os«, siger Schlüter i dag. »For det var jo det eneste lyspunkt i lortet her, at vi havde den lejlighed, som havde en betydelig værdi, så vi kunne leve«.

Som månederne er gået, har flere spørgsmål om den påståede svindel rejst sig. Kammeradvokaten udsendte i februar en redegørelse til kreditorerne. Her stod ikke bare, at de havde bedt politiet undersøge et muligt kriminelt forhold, der stod også overraskende nyt om, hvordan Johan Schlüter Advokatfirma egentlig hang sammen. Kuratoren skrev, at det så ud, som om driften af advokatfirmaet i årene op mod konkursen »alene har været sammenhængende«, fordi Registrering Danmark i Slagelse dels havde betalt en række større regninger fra advokatfirmaet for »ikke nærmere specificerede ydelser« og dels havde betalt en såkaldt goodwill – en pris for at overtage opgaven – på 35 millioner i løbet af to år, og ikke over syv år, som aftalt.

Med andre ord hang Johan Schlüter Advokatfirma ikke økonomisk sammen, men overlevede ved de penge, som kom ind fra Slagelse. Penge, som ifølge anklagerne uretmæssigt er taget fra film- og tv-producenternes konti.

Ikke længe efter Kammeradvokatens redegørelse kom det frem, at Johan Schlüter og Lars Halgreen også var sigtede i sagen – for medvirken eller for at have haft kendskab til det omfattende bedrageri.

»Om der kan ske fejl? Ja«

I et lille kontor i et rækkehus på Østerbro i København retter Johan Schlüter sig op i stolen og ser alvorlig ud.

Han mener, at revisorerne og producenterne overdriver helt vildt, når de siger, at der er tale om bedrageri for op mod 188 millioner kroner, og han nægter, at han anede det mindste uråd. Hverken om misbruget i Slagelse, det truende underskud i advokatfirmaet, eller at der blev hævet penge på en klientkonto.

Sådan fortæller han over fire timer sin historie, smiler som en stolt far, når det handler om de gode tider, ulmer resigneret, når det handler om modgang.

Han er lige så overrasket som alle andre, siger han. At Susanne Fryland angiveligt betalte sig selv 16 millioner kroner i konsulenthonorar ved siden af sin aflønning som partner i advokatfirmaet, anede han for eksempel ikke. Eller at hun lod sin svigermor få orlov på fuld løn for at passe hendes baby. Intet vidste han. Han var så godt som fraværende, ramt af en dyb depression og i øvrigt optaget af en opslidende straffesag i Frankrig.

»Hun har ikke bare snydt rettighedshaverne, hun har også snydt Lars Halgreen og mig«, siger han og fortæller, at to »store sorger« har ramt ham i forbindelse med kollapset.

»Den ene er dette at have siddet på toppen af hele underholdningsindustrien og hjulpet dem, synes jeg, på en god måde i næsten 40 år og så pludselig blive en slags paria. Det er svært«, siger han.

»Den anden er selvfølgelig Susanne (Fryland, red.). Altså, at jeg har taget så meget fejl. Hun var som et reservebarn for mig«.

Vidste du og Lars Halgreen ikke, at I ville have haft dundrende underskud i advokatfirmaet uden hjælpen fra Slagelse?

»Nej. Og det med salget af goodwill var noget, vores revisor foreslog. Han syntes, det var en god idé at gøre det på den måde, og det blev kørt efter de regler, der var«.

Men det blev jo betalt på to år og ikke syv som aftalt. Var det ikke for at lukke huller i advokatfirmaet?

»Det kan jeg ikke udtale mig om. Men det er rigtigt, at det blev hurtigere betalt, end vi havde forventet, og Susanne sagde, at hun havde likviditet til det. Men det var ikke noget, der fik klokkerne til at ringe«.

Stod Susanne Fryland for alt, der handlede om økonomi – både i Slagelse og København?

»Ja«.

Hvorfor vælger I så at hæfte for noget, I mener, Susanne Fryland har gjort?

»Det er mig, der har lavet det hele. Det er mig, der har skabt og stiftet det hele. Og pludselig hører jeg om noget, hvor rettighedshavernes penge er blevet taget. Det følte jeg mig ansvarlig for«.

Det system, du havde opbygget til rettighedshaverne, havde snydt dem?

»Ja, og det kunne jeg sgu da ikke leve med. Det var da mit ansvar, i hvert fald moralsk«.

Kurator har bedt politiet undersøge CAB’s klientkonto, hvorfra der tilsyneladende er overført penge til din private sag i Frankrig?

»Da jeg hørte om det første gang, sagde jeg: Der må være en fejl her. Men efterfølgende kan jeg se, at det er sket, og jeg kan kun sige: Det var jeg ikke opmærksom på«.

Hvem har bedt om de penge?

»Det var min sekretær, der bad om at få overført nogle penge«.

Så din underskrift står ikke nogen steder?

»Nej, men jeg kan se, at jeg har været kopieret på det (altså blevet orienteret, red.). Jeg kan bare sige, at jeg kan ikke huske, at jeg har set det eller fået det eller noget dengang. Jeg var helt væk«.

Men kan sådan noget ske som en fejl, at man tager penge fra CAB, laver en klientkonto, og så ender de hos dig?

»Om der kan ske en fejl? Ja! For det var en fejl«.

Vil aldrig ende i retten

Et par uger senere møder Politiken igen Johan Schlüter. Han skal fotograferes til avisen. Nu er han, hustruen og hunden flyttet til Birkerød, hvor de har lånt et hus af en ven og kan bo det næste lange stykke tid. De fleste af Schlüterparrets ejendele er blevet deponeret til den dag, hvor de kan flytte i egen lejlighed.

Hvis du kiggede på dig selv udefra, ville du så ikke også tænke: Hvordan kunne han ikke vide noget?

»Nej«, siger Johan Schlüter. For han var ramt af en depression, da det hele stod på.

»Jeg var syg. Lars Halgreen (den tredje ejer af advokatfirmaet, red.) som er en vældig dygtig, hæderlig, skide god advokat, han så det altså heller ikke. Der er ingen sammensværgelse i det her«.

Selv om politiet har sigtet Johan Schlüter for medvirken eller kendskab til det omfattende bedrageri i Slagelse, er han sikker på, at sigtelsen bliver droppet igen.

»Der kommer ikke nogen sag, det kan jeg ikke forestille mig«, siger han med overbevisning i stemmen.

Så du tror ikke, at du ender i retten?

Johan Schlüter rykker sig lidt frem på stolen og sender et intenst blik:

»Jeg kommer ikke til at stå i en retssag!«.

Hvad skal det sige?

Han lader svaret hænge i luften, læner sig tilbage i stolen.

Publiceret 24. marts 2016

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden