0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Revolutionen kommer med musikken: Apartheidstyret forbød Stevie Wonder, men musikken sejrede til sidst

I denne uge er det 30 år, siden Nelson Mandela blev løsladt. Og i denne uge døde den sydafrikanske musiker Joseph Shabalala. Musik havde en stor kraft og betydning for kampen mod apartheidstyret i Sydafrika både internt og uden for landets grænser.​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alexander Joe/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Joe/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man kigger tilbage på Sydafrika under apartheidstyret, er det slående, hvor stor kraft og betydning musikken havde. Den kunne skabe visioner, fællesskaber og modstand og på den måde være med til at bane vej for en afvikling af styret.

Det er 30 år, siden Nelson Mandela blev løsladt efter at have siddet fængslet i næsten lige så lang tid, og i denne uge døde musikeren Joseph Shabalala, der stod i spidsen for det legendariske sydafrikanske kor Ladysmith Black Mambazo, der i Vesten blev kendt for at synge med på Paul Simons ’Graceland’ fra 1986. Gruppen optrådte, da Mandela modtog Nobels Fredspris i 1993, og da han året efter blev præsident og ved samme lejlighed kaldte gruppen for »South Africa’s cultural ambassadors to the world«.

Modstandssangene i Sydafrika går under betegnelsen struggle songs eller freedom songs og dukkede først op som sørgesange i styrets tidlige år i 1950’erne, hvor aktivisten Vuyisile Minis sang ’Ndodemnyama we Verwoerd’, der var en direkte advarsel til den daværende statsminister, Hendrik Verwoerd, blev en af landets mest populære sange.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts