0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse af 'Når støvet har lagt sig': Det homoerotiske twist i terrorbulen og ministerens forvandling til en racistisk Rambo fik DR's dramaserie til at kamme helt over

Hvis man satsede på at blive overrasket af twist i plottet, var der fuld plade hver søndag, efterhånden som DR’s dramaserie ’Når støvet har lagt sig’ udviklede sig urimeligt urealistisk til et barokteater på Bacardi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som den suicidale Holger nåede Henning Jensen lige at græde over en terrordræbt datter, inden han skulle finde en passende grimasse foran sin nye 'reservedatter' Ginger og hendes bare bryster, inden han genfinder gnisten i deres proformaægteskab.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi trængte til det terrorangreb, da to bevæbnede mænd begyndte at skyde på den københavnske restaurant Svin i femte og midterste afsnit af DR’s søndagsdrama ’Når støvet har lagt sig’. ​​

Vi trængte til at se kokken Nikolaj med den duknakkede frisure rette ryggen eller knække den i forsøget, efter at han i fire afsnit havde gnavet alle i haserne uden rigtig at bide til. Vi håbede næsten, at justitsminister Elisabeth ville blev ramt i knæet og tvunget på pension, så hendes kæreste, Stina, blev fri for at plage hende om at tage med til Møn og plante æbletræer.

Problemet med Ida Maria Rydén og Dorte Høghs ensembledrama på det tidspunkt havde været, at et multiplot, der absolut ville skabe plads til alle otte hovedrollers historie i hvert eneste afsnit af en times varighed, ikke kunne give den enkelte historie tilpas med tyngde til, at man kunne engagere sig i dem. Særligt når man måtte vente en uge mellem hvert gensyn.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere