0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor virker det så ekskluderende, når de kongelige danser kinddans med galleristerne?

Familien Asbæk og dens gallerivirksomhed har været nyheds- og sladderstof siden 1970’erne. Med den aktuelle dokuserie på DR er de det igen, men tv-programmet aktualiserer samtidig væsentlige spørgsmål om, hvad galleriverdenen er for en størrelse, skriver Mathias Kryger i denne kommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jørgen Sperling
Foto: Jørgen Sperling

Patricia Asbæk i aktion i Galleri Asbæk i 1999.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi vil være kunstens Irma«. Sådan sagde Patricia Asbæk til Politiken i februar 1993 i en artikel, der beskriver, hvordan »det kendte københavnske galleriægtepar« Jacob og Patricia Asbæk på det tidspunkt i deres virksomhedshistorie befinder sig én dag før lukningen af det to år gamle Gallerie Patricia Asbæk beliggende i den konkursramte Boltens Gård. Og hvordan de står med det ene ben på vej ud af de store udstillingslokaler – inklusive 300 kvadratmeter bolig med tagterrasse på toppen – som på det tidspunkt har været deres galleri og center for kunst i godt 10 år. Med restaurant og café, boghandel, filmvisninger, poesioplæsninger og masser af besøgende, ikke mindst kendte og kongelige.

»Kunstens Irma«, fordi Irma var lig med luksus, og fordi det nu var på tide at nedskalere og koncentrere sig om et nyt og mindre galleri med en koncentreret gruppe danske kunstnere barberet ned fra 40 til 15 og dermed også med færre hurtige handler.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere