En ny generation træder lige nu ind på scenen i dansk teater, og den gør det med en alvor og ambition, der både kan mærkes i de temaer, der tages op, og i måden at gå til scenekunsten på. Selv om for eksempel Anna Balslevs ’An Education’ på Republique foregik i 1960’erne, handlede den om identitet, kroppe og køn på en måde, der føltes meget nutidig. Og i Niels Erlings ’Apokalypse’ på Teater Momentum i Odense kunne undergangsfornemmelsen kun være formuleret i dag.
Men nok så vigtigt ser vi nogle unge instruktører, der behandler teaterrummet som et uafprøvet sted, man kan gøre med, hvad man vil. Stemningen er, at alt kan lade sig gøre. Det er følelsesfuldt og verdensvendt teater, det er uironisk og ordrigt, teksterne har litterært shine, og det tager chancer, fejler og prøver noget andet.
På samme måde er den 28-årige teaterdirektør Anna Malzers første stykke på Mungo Park, som hun også både har skrevet og instrueret, teater, der handler om en generation, som i løbet af de seneste to sekunder er blevet voksne. Det sker med 00’er-pop, inderlighed og kondomer rullet ud over mikrofoner. Og det sker med en perfekt balance mellem kroppe i interaktion og ensom monolog på scenen.
’Tatovering’ bærer præg af at være skrevet i en fart, og ud over at stykket nok føles for kort og forpustet, er det også en vital del af stykkets identitet, at der ingen tid er at spilde, at noget er nødt til at blive fortalt. Indimellem tippende til en fornemmelse af rent teaterovermod.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
