0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En ny generation træder ind på scenen. Men publikum valgte at blive hjemme denne lørdag eftermiddag

Der er noget forhastet over ’Tatovering’ på Mungo Park, men også noget råt, ømt og spontant, der suger det banale ud af fortællingen om en fraværende faderfigur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'Tatovering' prøver skamløst alle mulige ting af. På billedet ses en af stykkets to skuespillere, Nana Morks.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En ny generation træder lige nu ind på scenen i dansk teater, og den gør det med en alvor og ambition, der både kan mærkes i de temaer, der tages op, og i måden at gå til scenekunsten på. Selv om for eksempel Anna Balslevs ’An Education’ på Republique foregik i 1960’erne, handlede den om identitet, kroppe og køn på en måde, der føltes meget nutidig. Og i Niels Erlings ’Apokalypse’ på Teater Momentum i Odense kunne undergangsfornemmelsen kun være formuleret i dag.​​​

Men nok så vigtigt ser vi nogle unge instruktører, der behandler teaterrummet som et uafprøvet sted, man kan gøre med, hvad man vil. Stemningen er, at alt kan lade sig gøre. Det er følelsesfuldt og verdensvendt teater, det er uironisk og ordrigt, teksterne har litterært shine, og det tager chancer, fejler og prøver noget andet.

På samme måde er den 28-årige teaterdirektør Anna Malzers første stykke på Mungo Park, som hun også både har skrevet og instrueret, teater, der handler om en generation, som i løbet af de seneste to sekunder er blevet voksne. Det sker med 00’er-pop, inderlighed og kondomer rullet ud over mikrofoner. Og det sker med en perfekt balance mellem kroppe i interaktion og ensom monolog på scenen.​​​

’Tatovering’ bærer præg af at være skrevet i en fart, og ud over at stykket nok føles for kort og forpustet, er det også en vital del af stykkets identitet, at der ingen tid er at spilde, at noget er nødt til at blive fortalt. Indimellem tippende til en fornemmelse af rent teaterovermod.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere