En ny generation træder lige nu ind på scenen i dansk teater, og den gør det med en alvor og ambition, der både kan mærkes i de temaer, der tages op, og i måden at gå til scenekunsten på. Selv om for eksempel Anna Balslevs ’An Education’ på Republique foregik i 1960’erne, handlede den om identitet, kroppe og køn på en måde, der føltes meget nutidig. Og i Niels Erlings ’Apokalypse’ på Teater Momentum i Odense kunne undergangsfornemmelsen kun være formuleret i dag.
Men nok så vigtigt ser vi nogle unge instruktører, der behandler teaterrummet som et uafprøvet sted, man kan gøre med, hvad man vil. Stemningen er, at alt kan lade sig gøre. Det er følelsesfuldt og verdensvendt teater, det er uironisk og ordrigt, teksterne har litterært shine, og det tager chancer, fejler og prøver noget andet.