Da Mette Frederiksen i onsdags erklærede skolerne lukket og beordrede de fleste offentligt ansatte til hjemmearbejde, reagerede mange ved at plyndre supermarkederne for ikke at løbe tør for gær og toiletpapir. Med andre ord: De hamstrede.
’Hamstre’ betyder ifølge ordbogen »skaffe sig store mængder af bestemte ting eller varer af frygt for prisstigninger eller varemangel« – i denne situation det sidste. Når man kigger på udsagnsordet ’hamstre’, ligner det jo til forveksling ordet ’hamster’, altså ordet for gnaveren med de store kindposer, du ved.
Men er der en sammenhæng mellem de to ord? Ja, det er der. Udsagnsordet ’hamstre’ er simpelthen dannet af navneordet ’hamster’. Begge ord kommer fra tysk, og vi har lånt udsagnsordet ’hamstre’ under Første Verdenskrig, hvor der åbenbart også var behov for at tale om hamstring.
Det tyske navneord ’Hamster’ er sandsynligvis lånt fra oldpersisk ’hamaestar’, der betød »en, der kaster noget sammen«. Og det er jo sikkert netop hamsterens kindposer, som er perfekte til at fungere som forrådskammer, der har gjort, at vi har fået ordet ’hamstre’ om folk, der unødvendigt fylder forrådskamrene ved en forestående krise.
I den gamle ordbog fra 1925 oplyses det i øvrigt, at ’hamstre’ også kan være en københavnsk sideform af udsagnsordet ’hamse’, og at ’hamstre’ i denne brug dengang betød ’hugge, få fingre i’, hvis der var tale om ting, og ’få magt over, få krammet på’, hvis der var tale om personer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
