Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sjældent politisk flertal vil fjerne Joy Mogensen fra kulturforhandlinger

En alliance på tværs af blokke vil rykke forhandlinger om hjælpepakke til kulturlivet væk fra kulturminister.

Kultur

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et politisk flertal blandt partierne i Folketinget har ikke tillid til, at kulturminister Joy Mogensen (S) kan forhandle en tilstrækkeligt god hjælpepakke til kulturlivet på plads som følge af coronakrisen.

Derfor bør forhandlingerne på området fjernes fra Kulturministeriet og overføres til enten Erhvervsministeriet eller Finansministeriet, mener partierne ifølge Berlingske.

»Vi har mistet tilliden til, at Joy Mogensen er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt og velfungerende kulturliv efter krisen«, siger kulturordfører Zenia Stampe (R) mandag til Berlingske.

Hun peger på, at Joy Mogensen har haft tre uger, hvor ministeren kunne få et overblik over, hvilke områder på kulturområdet der har behov for akut hjælp.

Forhandlinger sat på pause

Men ifølge Zenia Stampe har kulturministeren ’hverken overblik, løsninger eller penge’.

Tidligere mandag blev forhandlingerne om en hjælpepakke til lokale og regionale medier sat på pause.

Her var et politisk flertal, heriblandt De Radikale, meget utilfreds med det antal millioner kroner, Joy Mogensen mødte frem med.

Joy Mogensen skal have foreslået at give 12,5 millioner kroner til distrikts- og ugeaviser. Derudover har ministeren angiveligt lagt op til, at 23 millioner kroner, som er ubrugte midler, kan gå til lokale og regionale medier.

De oplever et fald i annonceindtægter, men kan ikke få kompensation gennem regeringens hjælpepakker, fordi journalisterne fortsat arbejder.

De Radikale er ifølge Berlingske gået sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative samt løsgænger Uffe Elbæk, Alternativets tidligere politiske leder, om at undsige Joy Mogensen.

Og kritikken er hård.

»Det er blevet mere og mere tydeligt, at ministeren ikke har noget mandat eller for den sags skyld noget overblik over, hvor de akutte behov er«, siger kulturordfører Britt Bager (V).

Joy Mogensen er blevet beskyldt for ikke at tage vare på det område, hun er minister for, samtidig med at kulturinstitutioner lider milliontab, i takt med at biografer, teatre og andre steder er blevet lukket ned som følge af coronakrisen.

Kulturministeren henviste i et stykke tid kulturlivet til at søge hjælp i de almene hjælpepakker, som regeringen har oprettet, og først søndag kom der gang i forhandlinger.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden