Hans Castorp er en ung mand, jeg altid har været bange for. Han er Thomas Manns uudgrundelige undergangsfigur i romanen ’Trolddomsbjerget’. I denne tid rumsterer han konstant i mit hoved, og det er bestemt ikke rart.
’Trolddomsbjerget’ er et mesterværk, der netop i dag runger som et skælvende ekko af sandheder fra fortiden. Romanens fysiske ramme kan dårligt være mere træffende: et lungesanatorium for overklassen i den dekadente schweiziske alpeby Davos.








