Lyt til artiklen
Havde man lavet ’Karantæne’, der lige nu kan streames på Det Kongelige Teaters onlineplatform KGL Xtra, for bare et halvt år siden, havde det lignet visionært og dristigt teater; et videokonferencespil om en pandemi, der adskiller en familie. Nu virker det næsten for genkendeligt og som det eneste teater, man kan lave.
Vi ser nogle forældre og tre børn sidde i hvert sit vindue på computeren, skuespillerne afvikler fra egne computere, sidder med de hvide earpods på. Det er et stykke, der er født ud af en krise; hvordan man kan lave teater uden at være sammen, hverken med hinanden eller med publikum, hvor meget kan man sløre afstanden mellem udvikling og afvikling?
