Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

’En lykkelig slutning’ viser en forfatter med klar kunstnerisk sensibilitet, der vedkender sig en lyst til at underholde. Og nærmest pirre, skriver Michael Bo.

Norske læsere er i oprør, men i Danmark elsker vi hende: Maren Uthaug mæsker sig i iskoldt, seksuelt pirrende kød

I en coronatid turde kold hud være tegn på, at personen med den kolde hud ikke er feber- og covid-19-ramt og dermed betryggende. Det er varme sveddråber, vi er bange for. Men ’kold’ kan også gradbøjes over i noget rigor mortis; ’kold’ kan også lyde rimelig afdødt, skriver Michael Bo.  Modelfoto:  Jørgen Sperling
I en coronatid turde kold hud være tegn på, at personen med den kolde hud ikke er feber- og covid-19-ramt og dermed betryggende. Det er varme sveddråber, vi er bange for. Men ’kold’ kan også gradbøjes over i noget rigor mortis; ’kold’ kan også lyde rimelig afdødt, skriver Michael Bo. Modelfoto: Jørgen Sperling
Lyt til artiklen

Første gang, kold hud fik det til at sitre i mig, var i 1986«. ​​​​​​​

Sådan er det de færreste romaner, der begynder. Maren Uthaugs seneste, ’En lykkelig slutning’, gør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her