’En lykkelig slutning’ viser en forfatter med klar kunstnerisk sensibilitet, der vedkender sig en lyst til at underholde. Og nærmest pirre, skriver Michael Bo.

Norske læsere er i oprør, men i Danmark elsker vi hende: Maren Uthaug mæsker sig i iskoldt, seksuelt pirrende kød

I en coronatid turde kold hud være tegn på, at personen med den kolde hud ikke er feber- og covid-19-ramt og dermed betryggende. Det er varme sveddråber, vi er bange for. Men ’kold’ kan også gradbøjes over i noget rigor mortis; ’kold’ kan også lyde rimelig afdødt, skriver Michael Bo.  Modelfoto:  Jørgen Sperling
I en coronatid turde kold hud være tegn på, at personen med den kolde hud ikke er feber- og covid-19-ramt og dermed betryggende. Det er varme sveddråber, vi er bange for. Men ’kold’ kan også gradbøjes over i noget rigor mortis; ’kold’ kan også lyde rimelig afdødt, skriver Michael Bo. Modelfoto: Jørgen Sperling
Lyt til artiklen

Første gang, kold hud fik det til at sitre i mig, var i 1986«. ​​​​​​​

Sådan er det de færreste romaner, der begynder. Maren Uthaugs seneste, ’En lykkelig slutning’, gør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her