Bægeret er ikke bare godt fuldt. Det løber også over, når H.P. Hanssen til tonerne af Jakob Knudsen og Oluf Rings morgensang ’Se nu stiger Solen’, skrevet i 1890 med udsigt til Randers Fjord, henført adresserer sit publikum om genforeningens lykke. For selv om det naturligvis er klimakset på ’Grænseland’s handling, at grænsen bliver flyttet, og de danske mindretal i Sønderjylland atter bliver juridiske danskere, ja, så er der ikke desto mindre for mange labre korsangstoner, strygere og visuel fedme. Steven Spielberg kunne næppe have mobiliseret mere patos, havde han haft muligheden. Og derfor er det, at hele tabernaklet kammer over i kaffebordslækkerhed og den slags tårevædet stolthed, der bør reserveres til runde fødselsdage og konfirmationstaler.
Men det har været en fin tur, vi har været på med Lars Mikkelsen som fremragende forberedt formidler. Hans lektorale apparition, lydefri diktion og åbne ansigt har ikke været en anstødssten, og der har heller ikke været noget at sige den tekniske side af sagen på.
