Den får ikke for lidt, når Lars Mikkelsen – vore dages allestedsnærværende danske vokale svar på David Attenborough – fortæller os, at det, vi skal i gang med, er en dramatisk historie om »Håb, kærlighed ... og genforening«. Mandens stemme er som lun risengrød med en ordentlig smørklat og masser af kanelsukker, og man føler sig nærmest teleporteret tilbage til forne tiders biograf, når Don Lafontaine – med kælenavnet The Voice of God– berettede om »a story of passion, a story of deceit and revenge« og lignende smørbagte foreteelser.
Inden da er vi blevet forvisset om, at serien baserer sig på et omfattende historisk kildemateriale og personlige dagbøger. Og det er jo dejligt. Så ved vi, at de kommende tildragelser ikke er hentet fra OTA Solgryns personalhistoriske anekdotesamlinger og ej heller digtet op i en venstresnoet dramatikers leninistiske hjernevindinger.
