0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bob Dylan: »Det gjorde mig syg at se George blive tortureret til døde«

»Lad os håbe, at retfærdigheden sker fyldest for Floyd-familien og for nationen«, siger 79-årige Bob Dylan.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Anzuoni (arkiv)/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni (arkiv)/Ritzau Scanpix

Interviewet med New York Times er det første, Dylan har givet til et andet medie end sin egen hjemmeside, siden han i 2016 modtog Nobelprisen i litteratur.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den legendariske amerikanske sanger Bob Dylan siger i et sjældent interview, at det gjorde ham »syg« at se den ubevæbnede sorte mand George Floyd »blive tortureret til døde« af en hvid politibetjent i sin hjemstat.

Dylans udtalelser blev fremsat til The New York Times dagen efter Floyds død 25. maj i Minneapolis. Interviewet er først blevet offentliggjort lørdag.

Interviewet er det første, Dylan har givet til et andet medie end sin egen hjemmeside, siden han i 2016 modtog Nobelprisen i litteratur.

»Det gjorde mig syg at se George blive tortureret til døde på den måde«, siger han om Floyd, som døde, efter at en betjent pressede sit knæ mod Floyds hals i næsten ni minutter.

»Det var mere end hæsligt. Lad os håbe, at retfærdigheden sker fyldest for Floyd-familien og for nationen«, siger den 79-årige Dylan, som blev født i Minnesota og gik på universitetet i Minneapolis.

Flere sange handler om politibrutalitet og racisme

Flere af Dylans mest kendte sange fra 1960'erne og 1970'erne handlede om politibrutalitet og racisme - deriblandt 'Hurricane' og 'George Jackson.'

Dylan gav interviewet til The New York Times fra sit hus i Malibu, Californien, hvor han har opholdt sig under coronaudbruddet. Han kalder det nye virus for en 'invasion' og et 'forvarsel om andet, som er på vej'.

»Måske er vi på randen af ødelæggelse. Der er mange måder, hvorpå man kan tænke over dette virus«, siger han.

Sidst i marts, da Californien beordrede folk til at blive hjemme for at bekæmpe coronasmitten, udsendte Dylan overraskende balladen 'Murder Most Foul', som er 17 minutter lang, og som omhandler drabet på John F. Kennedy og udviklingen i 1960'ernes modkultur.

Sangeren udsender næste fredag sit første hele album med sine egne sange i otte år. Albummet har titlen 'Rough and Rowdy Days'.

Dylan indledte for mange år siden en uendelig turné med over 100 koncerter årligt. Han blev tvunget til at aflyse en række planlagte koncerter i Japan og USA, da coronakrisen brød ud.

ritzau

Annonce

Læs mere