0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelder: Er min generation den sidste, der orker at se på Tal R?

Dyr og mennesker af gips og bronze danser, står, fløjter og går igennem de gamle sale på Glyptoteket på Tal R’s nye skulpturudstilling. Kunstnerens modernismebegejstrede skulpturer er mere nuttede end direkte vedkommende. Er det ligefrem lortekunst? Ikke helt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Sune Berg
Foto: Anders Sune Berg
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Til dem, der så Tal R’s seneste udstilling på Galleri Bo Bjerggaard med titlen ’Smukke dreng’ (eller læste min anmeldelse af den), forvent da mere af det samme.

De smukke nøgne drengemænd med flotte dillere fra den udstillings malerier og tegninger er nu blot pløppet op i ler og sidenhen støbt i bronze. Og portrætter af kvinder slænger sig nu i rummet i stedet for på fladen.

Om Per Kirkebys store bastante bronzeskulpturer hedder det, at det er, som om de er malet frem. Om Tal R’s skulpturer kunne man sige, at de er trådt ud af tegningen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts