0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hannah Mckay/Ritzau Scanpix
Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix

Demonstranter har flere gange i de seneste dage krævet Cecil Rhodes-statuen taget ned. Kravet har været fremsat i årevis, men er taget til i styrke, efter en amerikansk politimand dræbte afroamerikanske George Floyd i forbindelse med en anholdelse i Minneapolis.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aktivister jubler: Statue af omstridt imperialist ser ud til at blive væltet

I årevis har aktivister krævet statuen af Cecil Rhodes, der banede vej for apartheid, fjernet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En omstridt statue af kolonisten Cecil Rhodes bliver muligvis fjernet fra sin plads i Oxford.

Det anbefaler det styrende organ for Oriel College, der er et konstituerende college ved Oxford University, efter et møde onsdag.

Statuen pryder facaden på Oriels bygning i den engelske universitetsby.

Det bliver op til en uafhængig undersøgelseskommission at tage den endelige beslutning om statuens skæbne. Men Oriel College ønsker, at den pilles ned, hedder det i en meddelelse.

Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

Forretningsmanden og politikeren Cecil Rhodes var i 1800-tallet en central figur i det britiske imperiums kolonisering af dele af Afrika.

Han lagde navn til Rhodesia, det nuværende Zimbabwe, og tjente en formue på minedrift i det sydlige Afrika inden sin død i 1902.

Aktivister har i flere år krævet statuen fjernet. Den glorificerer racisme og er en hån mod sorte studerende i Oxford, mener de.

Rhodes gav i sin tid i Afrika udtryk for racistiske holdninger, og lagde grundstenen til de adskillelser af den indfødte sorte befolkning og hvide kolonister, der banede vej for apartheid.

Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Debatten om statuen er blusset op under de seneste ugers Black Lives Matter-demonstrationer.

»For det første er dette et øjeblik, der skal fejres«, siger Sizwe Mpofu-Walsh, en sydafrikansk kandidatstuderende ved Oxford og del af en kampagne ved navn Rhodes Must Fall.

»Men der skal fortsat lægges pres på Oriel for at se det blive opfyldt«, tilføjer han.

Kampagnen begyndte i Sydafrika i 2015 og kulminerede med fjernelsen af en statue af Rhodes ved universitetet i Cape Town.

I den anledning sagde Oriel College i 2016, at det ville beholde sin egen statue som ’en vigtig påmindelse om historiens kompleksitet’.

Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

Her ses den omtalte statue af Cecil Rhodes.

Demonstrationer mod racisme har i Storbritannien udløst en debat om den måde, som briterne hylder og mindes fortiden som kolonimagt på.

I London blev en statue af en plantage- og slaveejer fjernet af myndighederne i sidste uge.

»Selv om det er en trist sandhed, at meget af vores bys og nations rigdom stammer fra handel med slaver, er der ingen grund til at fejre det på vores offentlige pladser, skrev Londons borgmester, Sadiq Khan, i et tweet med et billede af statuen, der forestiller Robert Milligan.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden