Midtvejs i Niels Frandsens dokumentar om livet med polio – som barn, som voksen og som gammel – er der som en del af filmens montage et gammelt sort-hvidt klip, der viser, hvorledes en polioramt mand udfører sit morgentoilette. Fra han vikler sig ud af dyne og lagen, og til han kan forlade lejligheden, ulasteligt civiliseret – for nu at henvise til Kirsten Hammans digt fra ’Mellem tænderne’ anno 1992.

Man ser manden gøre alle de ting, de fleste mennesker foretager sig dagligt uden at skænke det en tanke. Men for at det kan lade sig gøre, må alle mulige krumspring og opfindsomme rutiner gennemløbes: Tænderne tages til hjælp, når urremmen skal strammes; hatten sættes på hovedet ved hjælp af en stols ryglæn; jakken nærmest danses på, og håret kæmmes på forunderlig vis.