Thorvaldsens Museum fejrer den berømte billedhuggers 250-års fødselsdag med en udstilling om hans mindre berømte værker: portrætbusterne. Udstillingen, som er et led i en stor forskningssatsning på museet, peger både langt bagud til antikken og frem til samtidskunsten i dag. Det er noget af en lagkage af museumsformidling, men mest af alt en invitation til at gå helt tæt på kunsten.
Anmelder: Thorvaldsens har styr på den moderne museums-formidling. Jeg tager en selfie
Det antikke romerske portræt i midten er så levende, at man skulle tro, det det var løgn. Med huden blank og tyk og organisk som læderet på en gammel sofa. Thorvaldsens buster, derimod, blegner lidt i sammenligningen. Foto: Niels Vogensen
Lyt til artiklen
Henter...
Ansigtet er det nye fingeraftryk. Pling, kig ned i din telefonskærm, og den lukker sig op, sesam, sesam. I Kina alene er der i skrivende stund 200 millioner kameraer linket op til den teknologi, som kan se, genkende og spore ansigter som en måde at overvåge borgerne på. Ansigtet tilhører mod al forventning ikke dig alene. Lovgivningen siger for eksempel, at ansigtet er forbudt hud for tatovøren.
Der er med andre ord høj grad af aktualitet forbundet med det at kigge på ansigtet som fænomen, og det er helt oplagt med Thorvaldsens Museums nye forskningsudstilling om ansigtet og portrættet hos den gamle billedhugger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
