0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Sprogforskeren: Farhumoren har sneget sig ind på mig som en tyv om natten

Det bedste, der er at sige om at vokse op med farhumor, er, at man bliver så bevidst om sprog og sproghandlinger, at man ligefrem kan blive sprogforsker af det, skriver Marianne Rathje i ugens sprogklumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Det er som regel midaldrende mænd, der excellerer i dårlige, platte jokes.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er blevet så gammel, at jeg bevidst misforstår ord. Fænomenet hedder ’farhumor’ eller ’onkelhumor’, og det defineres i ordbogen som »humor, der opfattes af andre som plat eller dårlig, og som typisk kommer til udtryk i den form for jokes, som en far kan finde på at fortælle«.

Betegnelserne er kendt siden starten af 00’erne og har deres navn, fordi det ofte er midaldrende mænd, der har denne platte humor. Som et eksempel på humoren fortæller en datter på studenterbrød.dk, at hun var ude at køre med sin far, og da de passerede et landevejsskilt med teksten »100 m nye kartofler«, var hendes far færdig af grin og udbrød »nøøøøij, nogle lange kartofler«.

Jeg er selv vokset op med både en far og farfar, der bevidst misforstod ords betydninger eller de forventede handlinger på baggrund af sproglige udtryk. Når jeg siger: »Far, kan du nå saltet?«, siger han »Ja«. Og så sker der ikke mere. Så kan han sidde og more sig over, at jeg er nødt til at tilføje »ja, men vil du også række mig det?«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce