»Hele processen gør pivondt på mange«.
Sådan sagde hovedtillidsmand på TV 2 Lennart Sten til Politiken, efter at tv-stationen tirsdag havde holdt stormøde for alle medarbejdere om sexisme og ledelsesstil.
Mødet blev afholdt, fordi syv kvindelige tidligere TV 2-ansatte i Berlingske har kritiseret TV 2’s arbejdskultur for at være sexistisk. Den kultur blev der på mødet præsenteret konkrete eksempler på, fortæller Lennart Sten til Politiken.
Nu kommer endnu eksempel frem – også for offentligheden. Til Berlingske fortæller tidligere TV 2-medarbejder Katja Ring Johansen om den sexchikane, hun oplevede på tv-stationen.
De havde simpelthen oprettet et forum online, hvor de startede dagen med en dialog om mine bryster. Jeg var ung, uerfaren og pinligt berørt, da de højlydt afslørede det foran hele afdelingen. Det fik ingen konsekvenser. Ingen ledere tog det op
Katja Ring Johansen oplevede blandt andet, at to mandlige kolleger i flere måneder hver morgen vurderede, hvor vidt Katja Ring Johansens påklædning fremhævede hendes bryster.
»De havde simpelthen oprettet et forum online, hvor de startede dagen med en dialog om mine bryster. Jeg var ung, uerfaren og pinligt berørt, da de højlydt afslørede det foran hele afdelingen. Det fik ingen konsekvenser. Ingen ledere tog det op«, fortæller hun til Berlingske.
Tidligere i debatten om sexisme på de danske mediearbejdspladser har nyhedsdirektør på TV 2 Mikkel Hertz sagt, at kanalen har haft en sag om seksuelle krænkelser, men at den pågældende medarbejder ikke længere er ansat på TV 2.
»Det gør pivondt«: Ledelse og tillidsmand erkender problematisk kultur på TV 2Katja Ring Johansen er en af dem, der er blevet chikaneret af den mandlige chef, der nu ikke længere arbejder på TV 2.
Hun fortæller til Berlingske, at chefen engang skrev til hende, at han gerne ville se hende i bikini en aften, hvor det kun var de to, der skulle på arbejde.
Ifølge Berlingske er Katja Ring Johansen langtfra den eneste, der har oplevet grænseoverskridende adfærd fra den mandlige chef. Avisen har haft kontakt med en række anonyme kilder, der beskriver det som en offentligt kendt hemmelighed, at chefen udviste upassende adfærd over for kvindelige medarbejdere.
fortsæt med at læse








