Det er kvindens sidste samtale med sin kæreste, vi overhører. Han har fundet en anden. Hun har forsøgt selvmord. At forbindelsen hele tiden ryger, mens de to taler i telefon sammen, gør det ikke nemmere, og da tre kvarters telefonsamtale er slut, og forestillingen er forbi, er man langtfra tryg ved at lade den dybt ulykkelige kvinde være alene med sine sovepiller.

Francis Poulenc kendte selv til misbrug af piller, og i det hele taget er det en ekstremt indfølt opera for kun én stemme, den franske komponist skrev i 1950’erne. Dengang telefoner var noget, der hang fast i væggen med en ledning, og linjer kunne krydses, og damen i omstillingen kunne lytte med.