Danske filmproducenter skal alligevel ikke tælle og registrere medarbejdernes etniske baggrund for at få støtte fra Det Danske Filminstitut. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det viser sig nemlig, at en sådan optælling er i strid med reglerne om persondata, vurderer Lektor Ayo Næsborg-Andersen fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet, der er ekspert i persondatareglerne GDPR, over for avisen.
Og derfor vil Det Danske Filminstitut foreløbig ikke opstille det krav, oplyser direktør Claus Ladegaard til Kristeligt Dagblad.
Han lancerede ellers kravet i sidste uge i Politiken, efter at en rapport fra Aarhus Universitet har vist, at etniske minoriteter i markant højere grad end hvide danskere oplever chikane, diskrimination, uønsket seksuel opmærksomhed og fysisk og psykisk vold.
»I lyset af den her rapport skal det ind«, sagde Claus Ladegaard.
»Men jeg tør ikke på stående fod sige, hvornår det sker. Det skal vi tale med branchens organisationer om«.
Forskeren Camilla Møhring Reestorff, der står bag rapporten, konkluderede i Politiken, at en vej til at løse filmbranchens problemer med diskrimination var at sikre mere diversitet blandt sine medarbejdere. På baggrund af netop den konklusion ville Det Danske Filminstitut kræve, at filmproduktioner opgjorde deres medarbejdere i hvide og ikke-hvide danskere.
fortsæt med at læse
