Gaver fik den tilsyneladende med sig ind i evigheden, den 8.200 år gamle hund, som svenske arkæologer har gravet frem af sandet i Sölvesborg i Blekinge.
»Det virker, som om hunden er blevet begravet vældigt omsorgsfuldt. Med gravgaver«, sagde Christoffer Sandahl, der er samlingschef på Blekinge Museum, til SVT, da stenalderhunden i denne uge for første gang blev vist frem.
»Nogen har virkelig godt kunnet lide sin hund«.
Fundet – som har fået opmærksomhed fra hele verden – vidner om, at fortidens mennesker har begravet hunde på nogenlunde samme måde som mennesker, siger arkæologerne, der stødte på fortidsvovsen tidligere på efteråret under en større arkæologisk udgravning. Først stak der bare lidt ben frem. Så forstod arkæologerne, at det var hundeben. Og da hundehovedet dukkede op – og til sidst hele det velbevarede skelet – stod det klart, at der var tale om en decideret hundegrav.
»Jeg har selv hund, og det er nemt at relatere til det menneske, der engang har levet med den her hund. Hen over tid og rum kan jeg genkende mig selv. Det er ret heftigt«, sagde Christoffer Sandahl til SVT.
Hunden har været fuldvoksen. Cirka 54 centimeter i skulderhøjde. Og med store, kraftige tænder. Arkæologerne håber, at dens dna kan bidrage til forståelsen af, hvordan den moderne hund er blevet til. Stenalderhunden og den sandjord, den blev stedt til hvile i, er fragtet til Blekinge Museums magasin. Man håber på at kunne vise kræet frem for publikum, når pandemien er slut.
fortsæt med at læse
