0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 hjerter: Dette album bør få stor opmærksomhed

Det er evigheden, der danser, når Tabea Zimmermann tager fat om Bachs solosuiter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tabea Zimmermann fremmer ingen dagsorden. Hun vrider ikke følelserne, men sætter musikken ind i evigheden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad trænger vi til nu, i de rolige dage mellem jul og nytår, efter et år med afsavn, bekymring og frygt? Jeg selv har de sidste dage nydt freden, mens de nyopryddede støvsugede stuer er blevet fyldt af lyden af det strygeinstrument, der kaldes en bratsch.

Bratschen er større end en violin. Den taler med en stemme, der, selv om den er lysere end en cellos, er dybere end en violins. Den beroliger, fordi den er menneskelig.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere