I et brev til Joy Mogensen (S) kommer 37 kunstnere med en klar opfordring til kulturministeren om at sikre afstanden mellem politikerne og det omdiskuterede kunstakademi i København.
Det skriver netmediet Kulturmonitor tirsdag.
Brevet, som Politiken også er i besiddelse af, landede på kulturministerens bord få dage før udmeldingen om, at skolen skal have en ny rektor. Og det er en direkte reaktion på den politiske debat, der har været om Kunstakademiet i 2020, hvor flere politikere har krævet skærpet politisk administration af kunstskolen.
»Vi ser det som Kulturministeriets fremmeste opgave at sikre Billedkunstskolernes uafhængighed fra direkte politisk indblanding, så institutionen kan fungere som en sund, transparent, robust og politisk uafhængig uddannelsesinstitution«, skriver de 37 billedkunstnere, der alle tæller undervisere eller tidligere undervisere i kunst på videregående niveau.
Det kom frem mandag i en pressemeddelelse, at rektor Kirsten Langkilde stopper på Kunstakademiet, fordi hun ikke er enig med Kulturministeriet om, hvordan de aktuelle udfordringer med studie- og arbejdsmiljøet på akademiet bør løses. I brevet, der er sendt 10. december, opfordrer de 37 kunstnere til, at politikerne blander sig uden om ansættelser og afskedigelser af ledere, undervisere og andre ansatte på akademiet.
Blandt underskriverne finder man etablerede navne som Bjørn Nørgaard, Simone Aarberg Kern, Peter Land, Kirsten Justesen, Jakob Jakobsen og Lilibeth Cuenca.
De kaotiske tilstande på Kunstakademiet er ifølge Bjørn Nørgaard et udtryk for, at armslængdeprincippet led et mærkbart knæk i 2011, da den daværende konservative kulturminister Per Stig Møller (K) ændrede Kunstakademiets ansættelsesforhold, så rektor udpeges af den siddende kulturminister i stedet for et skoleråd.
»Det gør reelt rektoren til en ministeriel embedsmand og skaber en konflikt imellem den loyalitet, rektor skal udvise over for ministeriet, og den loyalitet, rektor skal udvise over for akademiet og akademiets professorer og ansatte«, siger Bjørn Nørgaard til Kulturmonitor.
Kunstakademiets studie- og arbejdsmiljø har på det seneste været genstand for voldsom debat, efter at underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld tog skylden for hærværket på en buste af Frederik V. Episoden mødte hård kritik fra både Joy Mogensen og en lang række kulturordførere, der også sendte en række spørgsmål afsted til kulturministeren.
Flertal for en bestyrelse
I denne uge har et politisk flertal uden om regeringen – bestående af partierne Venstre, konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og SF – foreslået at etablere en bestyrelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler med henblik på at »normalisere ledelsesforholdene«.
Den konservative kulturordfører Birgitte Bergman sagde forleden, at »der hersker en rådden kultur på Kunstakademiet«, og »at det vil være sundt for Kunstakademiet at have en bestyrelse, så nye kræfter udefra kan sikre, at man får en bedre kultur«.
Venstres kulturordfører, Kim Valentin blev overrasket, da det gik op for ham, at Kunstakademiet ikke har en bestyrelse, fordi »det er så almindeligt at have i andre dele af kultur- og erhvervslivet«, og bakker derfor op om forslaget, men understreger samtidig, at der ikke er enighed om formen:
»Hvem der skal udpeges til bestyrelsen og hvordan, det må vi drøfte«.
Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt, har til gengæld et klart bud på, hvordan en bestyrelse bør sammensættes »med en ministerudpeget formand, en medarbejderrepræsentant samt en række medlemmer, der er udpeget af Folketingets partier«.
»På den måde kan man sikre, at bestyrelsen består af professionelle medlemmer, der både har øje for politiske tendenser og er repræsenteret bredt«, siger han.
Må ikke sjuskes igennem
Hos Radikale Venstre er man også tilhænger af, at der oprettes en bestyrelse på akademiet, men kulturordfører Zenia Stampe mener ikke, at det skal ske gennem et beslutningsforslag fra politikerne:
»Så kan vi risikere at sjuske det igennem. Jeg så hellere, at vi sætter et forarbejde i gang med det formål at ændre strukturen. Hvilket ministeren jo allerede er i gang med. Forslagsstillerne sparker en åben dør ind«.
Tilbage i september luftede kulturministeren, at hun overvejer et mere indgribende tiltag på alle kunstuddannelser efter tidligere uro på blandt andet Kunstakademiet og Filmskolen. Her åbnede hun for at indføre bestyrelser på uddannelserne, der hører under hendes ministerium, skrev Altinget.
»I de seneste par år har vi set eksempler, hvor der har været for meget uro og grus i maskineriet. Krænkelsessager, demonstrationer og chikane. Det går ikke«, skrev hun til mediet.
Billedkunstner og tidligere professor på Kunstakademiet, Katya Sander, der er en af initiativtagerne bag brevet, er ikke afvisende over for, at man nedsætter en bestyrelse eller en anden form for repræsentantskab. Men hun understreger, at medlemmerne ikke bør udpeges af politikerne.
»Jeg ønsker ikke, at rektor skal udpeges af kulturministeren, men heller ikke, at en bestyrelse skal sammensættes af politikerne. Politikerne bør slet ikke blande sig i, hvad det er for en undervisning eller billedkunst, der praktiseres på akademiet«, siger Katya Sander, der udtaler sig på egne vegne.
»En bestyrelse bør derimod bestå af repræsentanter fra institutionen og faget«.
fortsæt med at læse
