Et af landets fremmeste og mest anerkendte spillesteder for dansk og international jazzmusik er ramt af en sag om svindel.
Af Jazzhus Montmartres årsregnskab for 2019/2020 fremgår det, at en nu fyret medarbejder i bogholderiet har bedraget for knap 600.000 kroner. Spillestedet siger til Politiken, at den pågældende ansatte har hevet pengene ud til egen vinding. Og at sagen nu er meldt til politiet.