Da jeg flyttede hjemmefra til København som 17-årig, forærede min mormor mig et knojern. Det lignede noget, hun selv havde haft som ung, under krigen. Det var massivt og tungt. Det tyngede i håndtasken mellem min mobiltelefon og makeup. Det var for upraktisk til, at jeg gik med det.

Senere kom min far hjem fra Tyskland med en peberspray, som vi forsøgte at få hold på, hvordan fungerede. Idet min far trykkede på knappen, kom jeg til at stikke hovedet hen mod sprayen. Peberet spredte sig ud over mit ansigt og værelse, mine øjne løb konstant i vand, jeg kunne ikke sove i værelset i et døgn, selv om vinduerne stod åbne. Så røg pebersprayen ud.