Hver gang Lars Norén havde nået et mål, satte han sig et nyt. Han var den mest enerådige af de store svenske dramatikere i det 20. århundrede. Han var den, der både opnåede mest og ødelagde mest for sig selv.
Norén begyndte sit forfatterskab som modernistisk lyriker af den slags, der går 13 af på dusinet. Det var, da han slog sig på teatret, at han fandt sine egenart. Som andre svenske dramatikere – tænk blot på Ingmar Bergman – centreret om familien, stærkt bundet til sin opvækst og i voldsom konflikt med den.
