0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bruce Springsteen modtog bøde med et smil: »Den tror jeg, at jeg kan betale lige nu og her«

Sangeren fik bøde for at bryde et forbud mod at indtage alkohol i en nationalpark i New Jersey, men blev pure frikendt for spritkørsel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
Illustration: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix

På det virtuelle retsmøde deltog dommer Anthony R. Mautone (øverst t.v), vicestatsanklager Adam Baker (øverst t.h.), forsvarsadvokat Mitch Ansell (nederst t.v.) og Bruce Springsteen selv (nederst t.h.).

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bruce Springsteen er frikendt for spirituskørsel og besidder stadig et af de ’reneste’ kørekort i USA.

Det var konklusionen på onsdagens retssag mod rockikonet, der var tiltalt for at have kørt beruset på motorcykel i en nationalpark i sin hjemstat, New Jersey, i november sidste år.

Ved det virtuelle retsmøde blev Bruce Springsteen frikendt for spirituskørslen og har dermed ifølge sagens dommer, Anthony Mautone, en så ren historie som trafikant i USA, som man kan forestille sig.

»Jeg har her foran mig en sammenfatning af den tiltaltes historie som bilist helt tilbage fra 1973. Der er tre lovovertrædelser i hele den periode. To af dem var ikke engang rigtige overtrædelser, mens den tredje handler om at køre med en mobiltelefon i hånden. Man ser meget sjældent en trafikants historie så blottet for overtrædelser som hr. Springsteens«, sagde dommeren.

Han kunne også konstatere, at Bruce Springsteen ikke har nogen straffeattest. På den baggrund idømte han sangeren en bøde på 500 dollars plus 40 dollars i sagsomkostninger.

Bøde på 3.306,15 kroner

De i alt 3.306,15 kr. skal betales, fordi Springsteen overtrådte en regel om, at man ikke må nyde alkohol i nationalparken Sandy Hook, hvor han under en tur på en af sine motorcykler 14. november blev råbt an af nogle fans.

De ville tage fotos med Springsteen og bød til gengæld på to små tequilashots af mærket Patron. Hvilket altså var ulovligt ifølge en regel for nationalparken, som blev indført for to år siden.

Efter domfældelsen spurgte dommer Anthony Mautone Springsteen, hvor lang tid han skulle bruge på at betale bøden.

»Den tror jeg, at jeg kan betale lige nu og her«, svarede Bruce Springsteen smilende.

Springsteen stank af sprut

Ikke desto mindre fik han en uge til at betale sin gæld til staten New Jersey.

Det var politiet, der krævede Springsteen dømt for spirituskørsel. Betjentene i en patruljevogn observerede indtagelsen af tequilaen med fangruppen og stoppede sangeren, så snart han kørte videre på sin motorcykel.

Ifølge en af betjentene, hvis rapport indgik i sagen, »stank hr. Springsteen markant af alkohol og havde glasagtige øjne«.

Betjenten bad rocksangeren tage 45 skridt, og her var det tydeligt, at »Springsteen svajede frem og tilbage«, skrev han i den rapport, der blev fremlagt i retten.

Derfor måtte Bruce Springsteen den eftermiddag med til nærmeste politistation, hvor hans promille blev målt til 0,2. Det er langt under den tilladte på 0,8 i staten New Jersey.

Erkendte sig skyldig i at bryde forbud

På den baggrund frafaldt retten tiltalen for spirituskørsel, og da Bruce Springsteen erkendte sin skyld i at bryde forbuddet mod at indtage alkohol i Sandy Hook-parken, var dommen hurtigt klar.

Ifølge Mitchell Ansell, der forsvarede Bruce Springsteen i sagen, var sangeren tilfreds med udfaldet.

Det betyder, at han uden yderligere problemer kan fortsætte arbejdet med den podcast, han netop har lanceret sammen med sin ven tidligere præsident Barack Obama, ’Renegades: Born in the USA’.

Læs mere:

Annonce

Læs mere